De studernde havde pyntet flot op på taget af MAJaC
Af Lars Møller
Jeg hørte første gang poeterne i foråret, da de optrådte på taget af MAJaC. Og de var gode.
De studerende på MAJaC kan nemlig meget mere, end det de lærer på skolen. Det beviste de, da de i marts arrangerede den første ”MAJaC Week”, som var en uges fejring af alt, hvad de opnår som studerende på Medieakademiet – og mere til.
De unge brillerede inden for mange genrer, fra en offentlig demonstration med et hornorkester i spidsen til en sportsdag for sjov med blandt andet tovtrækning. Indimellem var der andre konkurrencer i andre discipliner – blandt andet roof top-konkurrencer i debat og rap og poetry-slam på toppen af MAJaC-bygningen. Hver klasse skulle stille med henholdsvis en debattør, en rapper og en poetry slammer – og den bedste vandt.
Et forbillede for andre
Det fede var den power, poeterne fremførte deres tekster med – og kilden til den power kom fra det, de havde på hjerte, fra teksternes indhold.
Derfor havde vi til afslutningen på Public Speaking-kurset inviteret tre af de unge poeter, alle tre studerende på MAJaC og alle tre hamrende dygtige til at fremføre en poetisk tale, der har rod i en klassisk tradition mellem rim og rap.
De tager helt naturligt ordet, med hver deres sociale eller personlige agenda – og vil du have en smagsprøve, så hør dem her:
Tak til Ousman G. Darboe, der har filmet og redigeret.
De fleste europæere kender Gambia som et turistparadis, men idyllen har en bagside: Gambias nuværende præsident, Yahya Jammeh, kuppede sig som ung militærløjtnant i 1994 til magten og har siden vundet tre flerparti-valg.
Skriv et svar