Sissel giver en opdatering på sit projekt Demokrati i Aktion, hvor bl.a. videoer fra de gambiske ungdomsoprør i sommers indgår. Af Sissel Rosenberg Unge i Gambia tager ikke demokratiet for givet. De kræver deres rettigheder, organiserer sig og kæmper aktivt for at forbedre deres samfund. Hvis ikke før, så blev det tydeligt i sommers, da […]
Om GAMES
Vi støtter medier og journalister i Gambia
Gambia Media Support (GAMES) er en dansk medlemsforening drevet af frivillige kræfter, der – i et tæt samarbejde med vores partnerorganisationer i Afrika – arbejder på at fremme frie og stærke medier i Gambia. Det gør vi primært ved at hjælpe med at styrke og professionalisere den faglige, journalistiske og organisationsmæssige kapacitet og praksis hos gambiske presse- og organisationsfolk.
Gambia Media Support blev grundlagt i 2006 af en gruppe danske journalister, fotografer og andre mediefolk. På det tidspunkt var medier og journalister jævnligt udsat for forfølgelser af det autoritære styre under præsident Jammeh. Og der var ingen journalistuddannelse i Gambia. Kommende journalister blev blot oplært på aviserne af andre journalister, hvoraf de fleste heller aldrig havde fået en uddannelse i faget.
En af de første opgaver, s GAMES satte sig for sammen med partneren Gambia Press Union (GPU), var derfor at få etableret en toårig journalistuddannelse, som kunne godkendes af de gambiske myndigheder, og som ville danne standard for uddannelse af journalister i landet. I januar 2013 begyndte de første 20 studerende på den nye Gambia School of Journalism. Skolen har senere taget navneforandring til Media Academy of Journalism and Communication (MAJaC) og udbyder nu også kurser i kommunikation, rettet mod NGO’er, virksomheder og myndigheder.
I dag samarbejder GAMES med GPU om at styrke organisationen i rollen som fagforening for journalister og kommunikationsfolk i Gambia, og vi samarbejder med MAJaC om at styrke skolens uddannelse af journalister og kommunikatører. Læs mere om mediesituationen i Gambia
Læs mere om hvad vi gør i Gambia Media Support
Læs mere om vores partnere i Gambia og internationalt
Uafhængig af politisk, religiøse og økonomiske interesser
Gambia Media Support er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Vi har et demokratisk syn på mediernes rolle i samfundet og baserer vore aktiviteter på professionelle og etiske journalistiske standarder, som er anerkendt i det internationale mediesamfund.
Økonomi
Gambia Media Supports arbejde er finansieret af fondsstøtte, donationer, gaver og medlemskontingent. En del af vores projekter har gennem årene modtaget støtte fra Danida gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU).
Profiler
Mange af Gambia Media Support’s medlemmer arbejder med medier, journalistik, projektudvikling og -ledelse, administration og regnskab. Størstedelen af de frivillige trænere underviser/har undervist i eksempelvis radio, journalistik på print eller net, redaktionel ledelse, fotojournalistik og layout. Men der er også plads til medlemmer, som har en anden baggrund.
Gambia Media Support kan bruge din hjælp! Der er mange måder, du kan bidrage til organisationens fortsatte arbejde: Du kan blive medlem, engagere dig som frivillig, arbejde som underviser i nogle af vores projekter, donere penge, donere IT-udstyr til den gambiske presse og meget mere. Læs mere om det her.
Vedtægter for Gambia Media Support
Gambia Media Supports bestyrelse
CVR-nummer: 34516073
Nyheder
-
Invitation til medlemsforsamling og filmvisning d. 6. maj kl. 16
læs mereInvitation til medlemsforsamling og filmvisning d. 6. maj kl. 16 GAMES inviterer alle vores dejlige medlemmer til medlemsforsamling onsdag d. 6. maj kl. 16.00.Efter medlemsforsamlingen byder vi på mad og et åbent arrangement, hvor vi viser Sissels film fra Gambia med efterfølgende samtale om den aktuelle politiske og demokratiske situation i landet. I forlængelse af […]
-
Appel: Genbrug til Gambia – vil du give en hånd?
læs mereMAJaC har brug for nyt udstyr – kan du hjælpe? Af Lars Møller, forperson for GAMES ”Hjælp os med at opgradere og udstyre vores klasseværelser og studier”, skrev medieakademiets direktør, Sang Mendy for nylig til os. Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) uddanner den næste generation af gambiske medie- og kommunikationsfolk. I over et årti har […]