Af Lars Møller, forperson med hang til optimisme.
Vi søgte 4.2 mio. kr. – til et projekt, der skulle begynde 17. maj og slutte tre et halvt år senere, den 15. oktober 2026. Vi fik afslag den 12. maj. Og den 16. maj sad vi med lange næser og vidste dårligt nok, hvad vi skulle sige …
Øv, øv … og skideværemeddet,nuervialleredepåvejvidere!
Et ordentligt gok i nøden
Det var et godt og grundigt afslag vi – både på den fede måde og på den helt forfærdelige.
Sang Mendy, der er direktør for den udførende partner, MAJaC (Media Academy for Journalism and Communication), sagde det således:
”Det er godt, at CISU så grundigt forklarer, hvorfor vi ikke fik projektet, så kan vi lære af det. Når vi byder ind på et projekt med andre donorer, gider de som regel ikke engang at skrive et afslag til os, vi hører kun noget, hvis vi vinder”.
CISU (Civilsamfund i Udvikling) er den NGO, der administrerer flere store puljer til udviklingsbistand for Danida og Udenrigsministeriet, som vi søger.
I den forfærdelige ende er afslaget grundigt på den måde, at det kun scorede halvgodt, og i hvert faldt så dårligt, at det ikke lå i kortene, at vi burde genansøge.
Jo, vores projekt faldt til jorden, sådan her:
Nu rejser vi os igen
Chain of Changemakers hedder det fallerede project – en kæde af forandringsagenter. Og en kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led.
Det gik i alt sin korthed ud på at lade det ene led (først MAJaC) sætte gang i forandringer, der involverer det næste led (frontløbere fra civilsamfundet, der uddanner sig som forandringsagenter), som så involverer næste led igen (medier, foreninger og lokale community radios), som så igen gør deres målgrupper (medlemmer, læsere og lyttere, kort sagt borgerne rundt om i landet) til medskabere af små og store forandringer.
Overordnet er den store udfordring stadig at bryde Gambias afhængigheds-syndrom, som holder mange borgere nede i passiv afventen. Med dette projekt ville mindst 644 borgere civilsamfundsaktører tage rollen som proaktive changemakers (skabere af forandring).
Men det troede CISU ikke på.
Til gengæld gør vi det stadig, især Sang og mig, der førte pennen på projektet. Vi er allerede i gang med to nye ansøgninger
For det er det, som MAJaC, civilsamfundet og ikke mindst landet Gambia har brug for. Og vi tror på de metoder, vi udviklede undervejs:
Action Learning for Change og Action Advocacy: We walk the talk.
Vi lærer af vores fejl
En CISU-rådgiver sagde før afslaget om projektet: ”Dette er enten en genial eller en gal mands værk.”
Men det er ikke galt, det her. Ansøgningen – og dermed projektet – var bare ikke godt nok.
Vi bestemte fra start, at vi vil lære af afslaget – både i GAMES og MAJaC. Vi har lavet de første evalueringer, der peger på: Mindre bidder. Mere konkret fokus. Mere belæg for udgifter.
Der er mere, vi allerede har lært, og mere vi vil lære. I Gambia samler Sang Mendy en gruppe af bestyrelsesmedlemmer og ansatte. I GAMES gør vi lidt det samme og vil trækker på medlemmerne (så vil du være med, så giv lyd!).
Og så vil vi med en ny ansøgning på forhånd involvere civilsamfundet i projektudviklingen – så vi inviterer konkrete medier og foreninger, der kan være med til at fokusere et mere konkret forandringsprojekt.
Lige nu snakker vi om et kort kickstarts-projekt – og et længere projekt, der kan starte sidst på året. Men det afhænger alt sammen af de næste møder – med MAJaC, GAMES aktivister og bestyrelse og ikke mindst CISUs dygtige rådgivere.
