Mission Accomplished: Udpluk fra Lars Møllers treugers mission i Gambia februar-marts 2022

• admin
• marts 21, 2022

GAMES’ formand Lars Møller har været på treugers mission i Gambia. Efter en lang coronanedlukning var der mange hængepartier, men nu kan vi heldigvis sige ”mission accomplished” til mange af dem. Læs hvor mange gode ting, Lars fik sat flueben ved på sin tur. 

Af Lars Møller

Afgang natten til d. 24. februar fra Københavns Lufthavn til Bruxelles, og fra Bruxelles til Banjul. Ankomst 19.20, hvor min ven, taxachaufføren Tijan, stod klar til at hente mig.

Program: De første dage gik med flere indledende møder om, hvordan vi kunne afvikle de næste ugers program. Vi havde forhandlet en kalender på forhånd, men det er altid noget andet i virkeligheden.  

Her mødtes jeg blandt andet medieakademiet MAJaC’s direktør, Sang Mendy, med fagforeningen Gambia Press Unions (GPU) nye generalsekretær, Modou S. Joof – foruden deres bogholder Bubba Fatty, den faglige sekretær Therese Gomez, og konsulenten Saikou Jammeh, der er hyret til at arbejde med journalisternes sikkerhed i Gambia. 

Det var den første mission, der lykkedes: Vi fik timet et godt program:

• Vi skal kickstarte støtten til de små journalistklubber 
• Safety-projektet skal tilbage på skinnerne
• Vi skal afslutte regnskabet for IMS-projektet
• Training of safety trainers – kickstart af næste runde
• Medieindustrien validerer en fælles plan for sikkerhed
• Organisational Learning Workshop med MAJaC og GPU
• Revision af samarbejdsaftalen mellem GPU og MAJaC
• Fremtidsværksted med MAJaC og vores danske donor CISU
• Fire dages internat med training of trainers for MAJaC’s ansatte
• Partnership workshop – mellem GAMES og GPU

Og derudover var der alt det løse … 

Mission accomplished.

Journalistklubberne: 

Vi skal kickstarte støtten til de små journalistklubber, og en stor del af det nu fireårige projekt handler om at støtte seks af de små journalistforeninger, så de kan blive stærkere. Det skal de for deres medlemmers skyld (de får flere arbejdstilbud), for aktivisternes skyld (de bliver dygtigere), og for GPU’s skyld (de får et væksthus for nye ledere). Corona havde som med så meget andet, fået projektet til at gå lidt i stå. 

Det er et af de mere komplicerede projekter med mange spillere:

• NAC – Network of Agricultural Communicators
• NCR – Network of Community Radios
• YJAG – Young Journalists’ Association of The Gambia
• WOJAG – Women Journalists’ Association of The Gambia
• SJAG – Sports Journalists’ Association of The Gambia
• Human Rights Reporters

Derudover har projektet mange elementer: 

1. Først inviterede GPU klubberne til at sende en repræsentant, som kom i nogle måneders praktik på GPU’s kontor. Det gik hamrende godt. De lærte en masse.
2. Samtidigt skulle GPU undersøge klubbernes formåen og behov og bad MAJaC om at lave en rapport. Her gik det kun trægt i gang. GAMES’ opgave var at lære MAJaC at lave sådan en ”needs and capacity assessment” – men vores mission til Gambia blev aflyst gang på gang på grund af Corona. Så vi prøvede med fjernundervisning, men der gik alligevel lang tid, før de første rapporter var klar. Andre rapporter har ventet på, at to af organisationerne vågner op fra en henslumrende tilværelse.
3. Som næste skridt skulle GPU interviewe klubberne om konklusionerne og deres ideer til, hvad de vil fremover. Det gik også i stå, måske fordi det var svært at overskue – og fordi jeg på min seneste mission blev isoleret tre uger med Corona. Og det betød, at de to største og fedeste elementer var sat på hold:
   1. Klubberne får 150.000 dalasi (ca. 19.000 kr.), som de kan købe kurser for i MAJaC – enten til medlemmerne eller til bestyrelsen og aktivisterne.
   1. Klubberne får andre 150.000 dalasi, som de kan lave et lille projekt med. Men de skal først lære at udvikle et projekt, og lave en ansøgning.
4. GPU har i løbet af projektet udviklet en række politikker og procedurer for, hvordan man professionelt driver en forening. Det skal de undervise klubberne i, helt derhen, hvor klubberne selv praktisere de nye metoder. Det er GPU i gang med – men der er at stykke vej endnu.

På min mission havde vi et møde med kvinderne i WOJAG (Women Journalists’ Association of The Gambia), der to dage efter min ankomst sparkede den gamle ledelse ud af døren og overtog foreningen. Det er noget som GAMES har presset på i mange år, og som GPU og MAJaC satte i gang med underskriftsindsamlinger. Det var en stor succes!

Vi mødes med den nye ledelse og orienterede om, hvad projektet for klubberne går ud på, og det var til stor begejstring. 

Samtidig vågnede sportsjournalisterne op til dåd – så MAJaC kunne lave rapporten om dem. Men menneskerettighedsjournalisterne, som GPU havde store planer for, består fortsat bare af en enkelt mand, som ikke lykkedes med at vækste.

Vi mødtes derimod med landbrugsjournalisterne, nærradioerne og de unge journalister om deres projekter. De fik feedback på deres ideer og skulle alle hjem og tænke om. Stor begejstring for at blive taget alvorligt. Der gik nogle dage med det. Men nu kører projektet: Klubberne ved, hvad de skal, GPU ved hvad de skal.

Mission accomplished.

Safety-projektet har også været ramt af Corona. Men igen: det er kun en del af forklaringen. Det handler også om samarbejde, og kapacitetsopbygning er svær på afstand.

• Projektet er støttet af både CISU med Danida-kroner og af International Media Support (IMS) med norske kroner. IMS-delen sluttede med udgangen af 2021 uden at vi fik brugt alle IMS-budgetlinjerne. Til gengæld havde vi brugt af CISU-budgettet på andre safety-aktiviteter. Så der lå en vanskelig opgave for bogholderne og GAMES med af få afrapporteret det på ordentlig vis. Det brugte vi mange timer på – dage faktisk. Og det lykkedes. Mission accomplished.
• Vi lagde sideløbende en ny plan og et revideret budget for det sikkerhedsarbejde, der var gået lidt i stå siden min sidste mission i juli. Det blev til mange møder med GPU og sikkerhedskonsulenten – og resultaterne var en færdig rapport om sikkerheden på de gambiske medier (med en lang række anbefalinger), et udkast til ”Safety charter” for medieindustrien, en ny strategi for GPU’s arbejde for at lave en national sikkerheds-mekanisme, der involverer regeringen, en plan for at øger sikkerheden på over 20 medier (med træning og sikkerheds-procedurer). Og det gjorde vi. Mission accomplished.
• Det betød, at vi kunne lave en ny omgang Training of Safety Trainers, som kickstartede næste runde, som skal i gang inden lokalvalget i april: In-house training på medierne, udpegning af sikkerhedsrepræsentanter, introduktion af en ”Safety Tool Box” med konkrete værktøjer og redaktionelle arbejdsgange, der indtænker sikkerhedsvurderinger og -foranstaltninger. Samtidig gav vi feedback til GPU’s grafiker, der layouter værktøjskassen, så den er lige til at hænge op eller tage frem som en lamineret tjekliste. Og vi fik aftalt og budgetteret opfølgende møder med sikkerhedsrepræsentanterne de kommende tre måneder. Nu kører det. Mission accomplished.
• Endelig inviterede GPU på min sidste dag 20 repræsentanter fra ”the media industry”, som de kalder det til en validering af planerne: Først rapporten om sikkerhed på arbejdspladserne – de kom med mange input. Dernæst om planen for at lave in-house training og en intern sikkerheds-mekaniske på hvert medie. De bød det velkommen. Endelig om, hvordan vi får regeringen og civilsamfundet i spil. Sikkerhedskonsulenten delte resultaterne af sine første konsultationer med regeringsfolk og andre interessenter – ikke mindst den nye menneskerettighedskommission, der er på finansloven og kun refererer til parlamentet. Det blev en stor diskussion. De kom med input, og GPU ved nu, hvad de skal gøre. Mission accomplished.

Den lærende organisation: I juli sidste år havde vi en fælles workshop for MAJaC og GPU. Det var en Organisational Learning Workshop, som der var stor begejstring for. Det skulle vi gøre igen, næste gang jeg kom til landet.

Så det var altså den svære toer, jeg skulle i gang med. Med både forventninger – og en indbygget modvilje. Det er ikke en udtalt modvilje, men dog en forventelig, for det handler jo om noget, man ikke får gjort, fordi man ikke har tid til det. Den daglige drift får alle til at løbe stærkt, og så kommer der en, ovenikøbet med projektdokumentet i hånden og siger: 

”Men vi har jo aftalt, at I skal tage jer tid til at lære af jeres erfaringer – det er ikke mindst det, et kapacitetsopbygning handler om!” 

Pisseirriterende. Gode råd var dyre.

Jeg valgte at starte med en dilemma-øvelse: 

”Forestil jer, at kontoret brændte, men alle jeres dokumenter, alle jeres computere og telefoner, selv hvad der var gemt i skyen forsvandt. Og I skulle nu genopbygge organisationen…”

”Forestil jer så, at alle ansatte og alle bestyrelsesmedlemmer rejste, så langt væk, at I ikke kunne kontakte dem. Hvilken organisation ville være sværest at genopbygge?”

Alle blev hurtigt enige om, at det er menneskene, der er den vigtigste hukommelse for en organisation. Papirer og arbejdsgange kan genskabes.

Hmm.. Næste øvelse var at lave en tidslinje over ansatte og bestyrelsesmedlemmer i hhv. GPU og MAJaC, fra det gambiske forår 2016-17 til i dag: Der blev husket og skrevet mange navne ned, slet ikke til at stoppe. Men det gode spørgsmål var: Hvem fra fem år siden var stadig tilbage i dag?

I GPU kun bibliotekaren, som ingenting laver. I MAJaC kun pedellen Nfamara foruden direktøren Sang Mendy. Begge organisationer kaldte det en rystende oplevelse. Nu kunne vi gå i gang med det egentlige: Hvad gør vi ved det? Hvordan arbejder vi så med den lærende organisation? 

Gennem den enkeltes læring, ja, og gennem dokumentation og vidensdeling. Men også gennem en mere systematiseret uformel vidensdeling, overleveringer, fortællinger og gode historier, som er dem vi husker og fortæller videre. Hvordan det alt sammen kan ske, nåede vi kun at snakke om. At dele sin viden på tværs – mellem GPU og MAJaC, mellem bestyrelser og ansatte, mellem partnerne – understøtter lige præcis organisationen selv i at lære.

Mission accomplished. Nu er det op til organisationerne selv at fortsætte: GPU, MAJaC – og GAMES.

Samarbejde 1: For fire år siden skiftede GPU School of Journalism status til det selvstændige Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC). 

Dengang indgik MAJaC og GPU, som fortsat ejer akademiet, en samarbejdsaftale, der beskriver, hvordan de to organisationer samarbejder, deres roller og arbejdsdelingen:

• Ideen var, at begge parter skal gøre det, de var bedst til: Fagforeningen skal lave fagforeningsarbejde, mens akademiet skal lave uddannelse og efteruddannelseskurser. 
• Formålet var også at undgå unødvendig konkurrence, spild ved duplikering af kurserne og ikke mindst målrette indsatsen mod bedre kurser.
• Som konsekvens skulle GPU i mindre grad selv afvikle kurser, men overlader det til akademiet.

I praksis var det dog ikke helt så let. GPU har i mange år lavet projekter, som involverer træning af journalister. Og det fortsatte. 

I juli aftalte vi et topmøde til at drøfte problemet. Det blev i stedet et møde med deltagelse af alle, der var mødt op til workshoppen om den lærende organisation. Og diskussionen gik hurtigt højt – på to punkter: 

Hvilke kurser kan GPU lave i henhold til aftalen? 

Og hvordan skal et evt. fremtidigt overskud fra MAJaC fordeles?

Med en ny bestyrelse i GPU startede hele diskussionen forfra – og det er slet ikke nogen let diskussion. MAJaC og GPU besluttede at lave et såkaldt retreat, altså en workshop ude af huset med overnatning, for begge bestyrelser og ansatte. GAMES blev også inviteret til at deltage.

Først skal diskussionen forberedes – med eksempler på kurser i gråzonen mellem de to, med regnskaber for MAJaCs indtjening og forventninger, og med præsentation af MAJaC status, herunder kompetencer for de to organisationers bestyrelser: Hvem bestemmer hvad?

Så diskussionen blev i den grad sat i gang.

Mission accomplished.

Fremtidsværksted med MAJaC og vores danske donor CISU handler om fremtiden, fra nu og de næste 4-5 år. Igennem de sidste mange år har MAJaC afviklet det ene kortvarige projekt efter det andet.

Vi har haft brug for at tænke langt, men fik afslag på et treårigt projekt for fire år siden. Nu er tiden kommet til, at vi tør tænke langsigtet igen, også i forhold til projekter. 

Vi vil søge CISU om et 3-5 år langt projekt – og der er deadline i september. 

Det nuværende projekt slutter 1. april – til gengæld har vi fået et nyt projekt, som du kan læse om på vores hjemmeside her.

MAJaC har en drøm om at lave en overbygning på akademiet, så den kan tilbyde en professional bachelor ved at lægge to års studer oven i den nuværende erhvervsuddannelse – fra Media Academy til Media College.

Jeg kvitterede med en artikel fra Information om, hvordan The Animation Workshop for mange år siden udsprang af netop en lille erhvervsuddannelse for tv-produktionsfolk – men i dag er en bacheloruddannelse – der i øvrigt har uddannet den tregange Oscarnominerede filminstruktør Jonas Poher Rasmussen med animationsfilmen flugt. 

Således rustet til at tænke stort gik vi i gang med at brainstorme – og det blev i første omgang til en typisk liste med mange aktiviteter:

• Institutional capacity building for Community Media + for Civil Society Organisations + for public and private media + for MAJaC selv
• Workshops on collective bargaining for young and women journalists 
• Assertiveness training for women to tackle sexual harassment in the newsroom (Month-Long training) – CSOs, media, journalism students
• Media Innovator Training (Fellowship on Media Innovation)
• Promotion on how-to use access to information act – for CSO, media, people and government
• Bridging the social divide – mediekundskab for unge, marginaliserede, kvinder

Den præsenterede MAJaC for CISU på næste del af workshoppen, et Zoom-møde med rådgiver Anders Reimers Larsen – der lykkeligvis formåede at vende vores aktivistiske tankegang i retning af de forandringer, vi ønsker at opnå med projektet.

”Think beyond building capacities”, sagde han og bombarderede os med opbyggelige spørgsmål: 

• Hvordan tager MAJaC selv del i fortalervirksomhed – for hvad? 
• Hvem søger MAJaC indflydelse på, og hvad kontrollerer MAJaC selv? 
• Hvor ligger de nye og uprøvede muligheder, som MAJaC reagerer på – som for eksempel den nye lov om aktindsigt? 
• Se på hvad folk kræver af deres samfund, frem for hvad de mangler.

Og MAJaC kvitterede prompte:

• We know from our factcheck project that the public now demands for reliable and verified information. However, the media find themselves caught in old practices. Many systems in The Gambia find themselves caught in old practices. 
• We must refocus our view on the citizens: If you are the new adult generation of 25-40 years, you grew up and was educated in the dictatorship with rigid modes of operation and thinking.
• If you are 13-20 years, you have no firsthand teenage experiences with the dictatorship – but with smart phones and free media. However, the schools and formal education that are still rigid
• In any case, both age groups are now challenging the older generation of the old school who holds the power.

Jo, udviklingen af et nyt projekt er i gang, og optimismen er i top. 

Mission accomplished.

TOT Internat: MAJaC inviterede sine lærere med på et firedages ”Lær at undervise”-internat, en training of trainers i pædagogik og didaktik.

Der var flest nye folk, unge lærere, som jeg ikke før havde undervist i at undervise. De var hamrende engagerede og nysgerrige. Og så var både pedellen og køkken- og rengøringsassistenten med – for at forstå det sted, de er en vigtig del af. I alt var vi 17 sammen – dag og nat, i fire dage på Fifas Fodbold Hotel ude ved lufthavnen, ikke særligt fint, men det virker!

Igen startede vi med at tænke stort: Hvad er det, der gør MAJaC til den bedste uddannelse i Gambia? Og der var ingen tvivl, ikke engang hos de helt nyansatte: 

Det er den praksis-læring, der finder sted på skolen. De færdiguddannede kan gå direkte ind i journalistik og kommunikation – og de rives væk.

Det er involveringen af de studerende – i at løse opgaver, i at give feedback, i at møde op og deltage, i selv at finde på, arbejde i teams og ja, i at tage ansvar for egen læring.

Næste spørgsmål: Kan MAJaC blive det sted i Gambia, hvor man lærer at undervise på den måde? Altså et center for læring og god pædagogik? Igen var der ingen tvivl: Kun MAJaC kan løfte den opgave.

Men så skal vi også have travlt. For det kræver jo, at akademiet får undervisere, der kan undervise andre i at undervise – på bachelor-niveau. 

Pointen var, at vi hermed var i gang: Med fire dages kursus i at gøre undervisning til en professionel frem for en personlig udfordring. Og med disse learning goals – you learn:

• how adults learn – and what it means for your input
• to prepare training – from assessing needs to delivery
• to lecture so you stimulate participation, experiencing, reflection, and learning
• to give and receive feedback – and how to teach it
• to learn from yourself – and how to teach others the same
• to deliver effective instructions
• to manage the classroom
• to set goals and plan for your own pedagogical learning
• + 100 pedagogical tips and methods

Det lykkedes over alt forventning. Deltagerne nåede selv at undervise fire gange hver – efterfulgt af feedback og passende forstyrrelser. Vi har lagt op til mere TOT i det næste lille projekt – og i det næste store projekt. 

Mission accomplished.

Partnership workshop – mellem GAMES og GPU. Som den opmærksomme læser måske har opdaget, så er det ikke altid helt let at samarbejde om at lave udvikling. Især ikke når man forhindres i at mødes.

Det har taget på kræfterne og ind i mellem motivationen for både aktivisterne i GAMES og de ansatte og aktivisterne i GPU. Vi havde brug for at få talt ud, at få renset luften, at komme videre. 

Det er en asymmetrisk relation på mange måder. 

• GAMES står til ansvar for de penge, vi får bevilget af CISU og IMS. 
• GPU har ansvar for implementeringen og for de penge og projekter, de ellers laver.
• Vi står begge til ansvar for de mål for GPU’s kapacitetsudvikling, vi har sat os – men vores perspektiv er i sagens natur meget forskelligt.
• Og på dagen for partnerskabs-workshoppen var asymmetrien helt konkret ved, at GAMES var repræsenteret ved en person – mig – mens GPU var repræsenteret ved 7 ansatte og 5 bestyrelsesmedlemmer, som lige var blevet valgt.

Det blev til en åben snak – der endte med et konstruktivt resultat: Nemlig en skitse af en MoU, altså en Memorandum of Understanding, mellem GPU og GAMES, som især fokuserer på roller og kommunikation. 

Vi aftalte, at jeg og chefen for GPU, Modou S. Joof, skal skrive udkastet sammen. Og hvad måske det vigtigste var, at stemningen steg efterfølgende – med flere grader og med mange succeser. Så selv her vil jeg også notere: 

Mission accomplished!