HEAT-kursus i Gambia lykkedes

Af Lars Møller, formand for GAMES

I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.

Den slags kurser plejer at være tilrettelagt af internationale sikkershedsfirmaer, med tidligere SAS-soldater som undervisere og aktører, og med masser af fortællinger fra skarpe situationer. Og de plejer at koste en herregård. HEAT-kurser er først og fremmest kurser for rige, hvide journalister og NGO-folk, ikke for kollegaerne, der bor i krigsområderne.

Kurset i Gambia var et alternativ til de dyre kurser. Det var stadig samme høje kvalitet, men bedre i den forstand, at det var skræddersyet til både Gambia og journalister, og frem for alt var det billigere. Det betyder, at det næste HEAT-kursus er lagt i kalenderen til efteråret. Og her er det kollegaerne på medieakademiet MAJaC og safety-trainerne fra fagforeningen GPU, der står for det hele. Det er næsten det allerbedste.

Kurset lykkedes

Det blev et af de fedeste kurser, jeg nogensinde har lavet – og et af de sværeste – med 8-10 instruktører og masser af action. Kurset foregik langt inde i landet, i Pakalinding, i et gammelt motel ved siden af en gammel grusgrav, hvor vi kunne holde øvelserne. 

Det var et stort rollespil, der fandt sted i det vestafrikanske land Freedonia, hvor forskellige grupper var i konflikt med hinanden og med regeringen. Alt var organiseret – uniformer, våben-attrapper, biler, flugtruter, overraskelser, konferencer, vejspærringer … Rollespillet startede i klasseværelset, kort efter rykkede vi ud på gårdspladsen med de spredte hytter, og der skulle ikke meget til, så var vi der, i Freedonia med farlige biler og farlige mennesker.

Overordnet var læringsmålene, at deltagerne opnår: 

  • færdigheder og viden til at vurdere og mindske risici
  • erfaring med, hvordan de kan reagere i farlige situationer
  • tillid til, at de kan handle sikkert i farlige situationer

Det blev en succes, en bragende success bogstaveligt talt – med bevæbnede checkpoints, attacks, ambush, artilleriangreb, miner, public shootings, gidseltagning, bilulykker, brand. – altsammen for at lære knap 20 journalister at klare sig bedre, hvis det værste skulle ske. Og frem for alt at lære at undgå, at det kommer til at ske.

Det lykkedes. Alle var begejstrede. En af deltagerne, Famara Badjie, lavede dette indslag til nyhederne på den nationale tv-station, GRTS, Gambias svar på DR: 

Tak til CISU og IMS, som har sponsoreret. Tak til Dansk Flygtningehjælps HEAT-trænere, som har inspireret. Og til mine fantastiske kollegaer i GAMES og Gambia.

Psykologi motiverer frivillige

Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!

Read More

På højskole med CISU

CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”

Read More

Studieturen til Gambia er udsat

Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023.  Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.

Read More

En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!

Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.  

Read More

Gambisk journalist får revet skjorte itu efter vilkårlig anholdelse 

Gambisk journalist og chefredaktør, Yuseff Taylor, blev i starten af juli vilkårligt anholdt og sigtet for ”at hindre en politibetjent i at udføre sit arbejde”. Han blev tilbageholdt på politistationen i fire timer, efter han angiveligt forsøgte at rapportere om to anholdelser af Naneh Freda Gomez og Lamin Sey, der arbejder for den medicinske velgørenhedsorganisation, Global Home of Medical Mission (Global HoMM). 

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.