Valggyser spidser endnu mere til i Gambia

Fra Jespers tur til Gambia i 2012.

Forestil dig, at Biden indgik en politisk alliance med Trump. Umuligt? Men noget tilsvarende er lige sket i Gambia.

Af Jesper Heldgaard

Der er ikke noget at sige til, hvis vælgerne i Gambia er ved at blive temmelig rundtossede over den måde, flere af landets ledende politikere agerer på op til præsidentvalget den 4. december. Først var de vidner til det totale sammenbrud i den koalition af 7 oppositionspartier, som det ved det seneste valg i 2016 lykkedes at vælte landets præsident igennem mere end 20 år, den despotiske og excentriske Yahya Jammeh. Og nu indgår manden, der væltede Jammeh, en alliance med – Jammeh.

Manden, der væltede Jammeh, var den dengang ret ukendte – og derfor forholdsvis ”ufarlige” – politiker, Adama Barrow, der imidlertid ret hurtigt viste sig langt mere ambitiøs end ventet. Han nægtede at overlade præsidentposten til en anden fra koalitionen efter tre år, som det ellers var aftalt. I stedet blev han siddende og dannede sit eget parti, NPP (National People’s Party), som han nu genopstiller for.

Det gjorde Barrow voldsomt upopulær blandt de fleste andre partier i koalitionen. Især i dét parti, UDP (United Democratic Party), som han selv kom fra. Og med de fleste af sine tidligere kampfæller imod sig, måtte Barrow søge nye alliancepartnere. Ganske opsigtsvækkende har Barrow nu slået sig sammen med sin arge modstander fra 2016-valget, Jammeh og hans parti APRC (Alliance for Patriotic Reorientation and Construction). Alliancen blev annonceret den 2. september, og der er tale om det, der bedst kan karakteriseres som en klassisk, politisk studehandel: Jammehs parti lover at støtte Barrow som præsident. Barrow lover omvendt, at Jammeh kan vende hjem til Gambia i ”fred og værdighed” fra sit eksil i Ækvatorialguinea, hvor han har opholdt sig siden 2017. Som BBC skriver, så svarer det til, at Joseph Biden og Donald Trump slog deres politiske pjalter sammen.   

Slipper Jammeh for retsforfølgelse?

Meget tyder på, at aftalen, hvis Barrow vinder valget, betyder, at Jammeh slipper for at blive stillet til regnskab for de mange overgreb og forbrydelser, han stod bag som præsident, og aftalen har da også ført til højlydte protester. Blandt andet fra Victims’ Trust, der blev dannet lige efter Jammehs fald for at sikre, at han blev stillet til regnskab ”for at have orkestreret massemyrderier og voldtægter”. Trusten kalder aftalen forræderisk og chokerende.

Aftalen kan også trække tæppet væk under den Truth, Reconciliation and Reparations Commission (TRRC), der blev nedsat for at afdække overgreb begået under Jammeh-regimet og anbefale retslige skridt imod de ansvarlige – herunder Jammeh. Kommissionen skulle være kommet med sin rapport og sine anbefalinger i juli. Det blev siden udsat til 30. september, hvor kommissionen meddelte, at kun 12 af de 16 bind, dens rapport kommer til at udgøre, er klar, og at den ikke kunne sætte dato på, hvornår den samlede rapport er klar til offentliggørelse. Den lange proces har – ikke overraskende – ført til rygter om, at kommissionen ligger under for pres udefra – eller måske snarere ovenfra – for at udsætte offentliggørelsen til efter valget.

Det er ikke klart, hvorvidt aftalen mellem Barrows og Jammehs partier også indebærer, at Jammeh igen kan gå aktivt ind i politik, men det ligger fast, at han tidligst vender tilbage til Gambia efter præsidentvalget.

”Forsoning er i gambisk ånd”

Barrow og andre forsvarer aftalen med, at forsoning er en traditionel del af gambisk kultur. Præsidenten var oppe på den helt store klinge, da den nye alliance blev annonceret: ”Aftalen er historisk og vil vække opsigt i hele verden. Den vil bringe fred til Gambia, for den bakkes op af de tre partier, der har regeret Gambia siden uafhængigheden,” sagde Barrow. De tre partier er hans eget NPP, Jammehs APRC og People’s Progressive Party (PPP), som Gambias første præsident, Dawda Jawara, kom fra.

Til valg under Jammehs forfatning

Et af de løfter, Barrow og hans daværende koalition i 2016 gik til valg på, var, at de i deres første valgperiode ville forberede en ny og mere demokratisk forfatning og sende den til folkeafstemning. Gambias forfatning er populært kendt som Jammehs forfatning, fordi han nåede at lave ikke færre end 50 ændringer i forfatningen i sin regeringstid, de fleste for at gøre præsidentembedet mere magtfuldt. Målet med forfatningsændringen var bl.a. at få indsat en ny bestemmelse om, at en præsident højst kan sidde i to perioder. Et nyt forfatningsudkast var faktisk klar sidste år, men opnåede ikke det flertal på to tredjedele, der skulle til i parlamentet for at sende det videre til folkeafstemning. Blandt de parlamentarikere, der var imod ændringen, var især tilhængere af Barrow og Jammeh.

Resultatet er, at gambierne nok engang må gå til valg under Jammehs forfatning, og at udsigten til en ny forfatning tegner usikker.

Småt med demokratiske fremskridt

Den skibbrudne forfatningsændring er langt fra det eneste demokratiske svigt i Barrows regeringstid. En dugfrisk rapport fra Amnesty International https://www.amnesty.org/en/latest/news/2021/09/gambia-oppressive-laws-remain-despite-presidents-promises/ fastslår, at Barrow stort set ikke har leveret på nogle af de løfter om demokratiske reformer, han blev valgt på i 2016.

Alene i de seneste fire år er der rapporteret mere end 15 overfald på mediefolk, og rapporten konkluderer, at Barrow har svigtet sit løfte om at stoppe den undertrykkelse, som karakteriserede Jammehs styre, og at der stort set ikke er sket forbedringer med demokrati og menneskerettigheder under Barrow. Rapporten er da – ikke overraskende – blevet kritiseret af Gambias informationsminister for at give et misvisende billede af Gambia.

De to favoritter til præsidentposten

Selv om der kun er lidt over to måneder til præsidentvalget, er det stadig uvist, hvem der stiller op. Først i perioden 30. oktober til 5. november kan håbefulde kandidater officielt anmelde deres kandidatur til den uafhængige valgkommission, der officielt skal godkende kandidaterne, inden den officielle valgkamp går i gang den 9. november.

Sikkert er det kun, at Adama Barrow vil være på stemmesedlen og bakkes op af flere partier, der er gået sammen i en ny koalition. Med i den er ikke blot hans eget NPP og Jammehs APRC, men også National Convention Party (NCP), People´s Progressive Party (PPP), Gambia Party for Democracy and Progress (GPDP) og National Reconciliation Party (NRP). Der er tilmed rygter om, at endnu flere partier vil melde ud om deres støtte til Barrow. Det gælder PDOIS, GDC, CA og flere uafhængige kandidater, men det er foreløbigt kun rygter.

Adama Barrows hovedmodstander ser ud til at blive den mand, han selv agerede standin for ved valget i 2016, nemlig United Democratic Party’s ”normale” præsidentkandidat, den 73-årige Ousainu Darboe. Han har været sit partis præsidentkandidat ved samtlige valg siden 1996, men tabt hver gang. Kun i 2016 var han forhindret i at stille op, fordi han var sat i fængsel. Det banede ironisk nok vejen for Barrow, der gjorde Darboe til vicepræsident i 2017, men degraderede ham til udenrigsminister i 2018, inden han sendte Darboe helt ud af regeringen i 2019. Hvilke partier, der denne gang vil støtte UDP’s kandidat, er stadig usikkert.

Syndflod af andre præsidentkandidater

Men adskillige andre har allerede annonceret, at de også vil gå efter præsidentposten:

Advokaten Essa Faal stiller op som uafhængig kandidat. Han er mest kendt som chefanklager i den Truth, Reconciliation and Reparations Commission, der har undersøgt de overgreb, der skete under Jammehs styre, men hvis rapport stadig ikke er klar. Faal er da også blevet kritiseret for utidig politisering af kommissionens arbejde ved at stille op.  

Gambia Action Party (GAP) har annonceret, at de stiller med Alieu Sowe. Det nye parti Citizens’ Alliance (CA) stiller med lektor i politologi, Dr. Ismaila Ceesay, mens det forlyder, at National Unity Party (NUP) opstiller Abdoulie Ebrima Jammeh. Og endnu flere navne nævnes.

Kaos i vente

Udsigten til måske et dusin præsidentkandidater (ved valget i 2016 var der kun tre!) skaber uro af flere grunde. For det første advarer flere om, at Gambias valgkommission slet ikke er parat til at håndtere den logistiske udfordring, så mange præsidentkandidater i sig selv medfører. For det andet bliver valget komplet uoverskueligt for vælgerne.

Endelig – og allervigtigst: Gambia risikerer at stå med en præsident med meget få stemmer bag sig. I Gambia er der – modsat i mange andre afrikanske lande – ikke nogen andenrunde i præsidentvalget mellem de to kandidater, der får flest stemmer i første runde. Valgt er ganske enkelt den, der ved valget 4. december får fleste stemmer – også selv om det er langt under halvdelen af samtlige afgivne stemmer. Ved valget i 2016, med kun tre kandidater, opnåede Barrow heller ikke absolut flertal, men dog en pæn opbakning med 43 pct. af de afgivne stemmer. Det var nok til at blive valgt foran Jammeh, der fik knapt 40 pct. af stemmerne.

Mere volumen på gambiernes stemmer

En stor del af podcastproduktion foregår i klippe-fasen foran computeren. Af Peder Rasmussen Hos GAMES er vi optaget af, at borgerne i Gambia bliver hørt og har mulighed for at deltage i den demokratiske samtale. Der er brug for gambiernes stemme – ikke mindst nu, hvor præsidentvalget kun er to måneder væk. Det er netop […]

Read More

Tag med CISU på højskole i november

Har du lyst til at være aktiv i GAMES? … Så har vi et enestående tilbud: Tag tre dage på højskole og lær en masse om ulandsarbejde. Det er vores partner og founder CISU (Civilsamfund i Udvikling), der inviterer GAMES og de mange andre medlemsorganisationer på weekend den 12.-14. november 2021 på Brandbjerg Højskole. Mød […]

Read More

Safety i Gambia

Picnic ved Leybato med GPU – efter en lang dags workshop om GPUs strategi for journalisters sikkerhed. GAMES’ taxachauffør Tijan “Tiger” havde lavet maden. Af Lars Møller I juli var GAMES på mission i Gambia, især for at træne sikkerhed med gambiske safety trainers og lave en konkret strategi sammen med partneren GPU, Gambia Press […]

Read More

Møllers lyn-videoer fra Gambia

Fyraften: Hjemme hos Sang Mendy så vi EM i fodbold og fik juice i rød/hvide farver – lavet af baobab og nogle fine røde blomster. Af Lars Møller Næsten tre uger. Så længe var jeg i Gambia i juli efter mere end halvandet års pause på grund af Corona. Så der var nok at se […]

Read More

GAMES runder 90 medlemmer

Stemningsbillede fra sommeraftenen i GAMES’ ånd. Her er der minikoncert med Troels Buur og Benjamin Kirketerp – den danske halvdel af The Gambia Folk Projekt. Af Lars Møller Det gav 29 nye medlemmer, da GAMES i sommer holdt generalforsamling med afrikansk fest – til tropisk mad og musik, lys sommernat og storskærm til EM. Foreningen […]

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *