Mr. Sang Mendy who is The Managing Director of the Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) is currently in London to attend the Chevening Africa Media Freedom Fellowship (CAMFF) programme.
Foto fra GAMES’ tur til Gambia i 2012
Hele 21 forsøgte at stille op til præsidentvalget 4. december. Selv om 15 blev afvist, har gambierne flere kandidater at vælge imellem end nogensinde før.
Af Jesper Heldgaard
Gambias siddende præsident Adama Barrow kommer til at stå over for fem udfordrere ved valget den 4. december, som tegner til at blive det mest åbne i Gambias historie. Det står klart, efter at landets uafhængige valgkommission 6. november annoncerede, at den havde godkendt seks af de i alt 21 kandidater, der havde søgt opstilling.
Blandt de afviste er ingen ’tunge’ navne, men den kvinde, der ønskede at stille op, den uafhængige Marie Sock. Alle er blevet afvist, fordi de ikke levede op til forskellige af de formelle krav, valgloven stiller.
De godkendte kandidater er:
Adama Barrow, der stiller op for sit nye parti, National People’s Party (NPP)
Ousainou Darboe, United Democratic Party (UDP), som Barrow stilled2 op – og blev valgt – for i 2016, men siden forlod. UDP vandt ved valget til Nationalforsamlingen i 2017 absolut flertal med 31 pladser.
Essa M. Faal, uafhængig af partier, chefanklager i den Truth, Reconciliation and Reparations Commission, der har undersøgt de overgreb, der skete under Jammehs styre.
Mama Kandeh, Gambia Democratic Congress (GDC). Han stillede også op i 2016 og fik 17 pct. af stemmerne. Kendt for at bakke op om tidligere præsident Jammeh. GDC har 5 pladser i den siddende nationalforsamling, der blev valgt i 2017.
Abdoulie Ebrima, National Union Party, et lille parti, der ikke har medlemmer i Nationalforsamlingen.
Halifa Sallah, People’s Democratic Organisation for Independence and Socialism (PDOIS). Partiet var en del af den koalition på syv partier, der I 2016 bakkede op om Barrow og fik væltet Jammeh, men opstiller nu sin egen kandidat. PDOIS har 4 pladser i den siddende nationalforsamling og står i øvrigt bag en af Gambias mest kendte og kritiske aviser, Foroyaa.
Jokeren Jammeh: For eller imod Barrow?
I begyndelsen af september annoncerede præsident Barrow og repræsentanter for den tidligere præsident Jammehs parti overraskende en aftale om at støtte Barrows kandidatur. Og Jammehs parti Alliance for Patriotic Reorientation and Construction (APRC) har da heller ikke opstillet en kandidat til valget i december. Men kort efter, at aftalen blev offentliggjort, kundgjorde Jammeh fra sit eksil i Ækvatorialguinea, at han var imod aftalen, der i øvrigt var indgået uden hans accept.
Han undsagde de ledere fra APRC, der indgik aftalen med Jammeh, og fastslog, at det stadig er ham, der styrer partiet. Han opfordrede gambierne til at stemme på en kandidat fra et andet parti, Gambia Alliance for National Unity (GANU). GANU’s kandidat, Sheikh Tijan Hydara, var imidlertid blandt dem, der ikke blev godkendt af valgkommissionen.
Valget i Gambia den 4. december tegner således meget åbent. Det tegner til at blive et opgør mellem Barrow og Darboe fra UDP, hvor Barrows styrke er, at han har haft næsten fem år som præsident til at blive kendt. Omvendt har Darboe et stort og – efter gambiske forhold – velorganiseret parti i ryggen.
Mr. Sang Mendy who is The Managing Director of the Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) is currently in London to attend the Chevening Africa Media Freedom Fellowship (CAMFF) programme.
I anledningen af den internationale dag for pressefrihed opfordrer Gambia Press Union (GPU) den gambiske regering til at fremskynde reformerne af medielovgivningen.
Media Run Challenge, der normalt samler 50-100 løbende journalister hveranden lørdag morgen kl. 8.00.
18 ud af 53 pladser. Så ringe var udbyttet ved parlamentsvalget i Gambia den 8. april for præsident Adama Barrows parti, der nu bliver nødt til at række ud til andre partier. Og det er måske slet ikke så dårligt.
Kvindelige journalister vækker WOJAG (The Women Journalists Association of The Gambia) til live, efter organisationen har været i dvale de sidste 12 år.

De fleste europæere kender Gambia som et turistparadis, men idyllen har en bagside: Gambias nuværende præsident, Yahya Jammeh, kuppede sig som ung militærløjtnant i 1994 til magten og har siden vundet tre flerparti-valg.
© 2020 Gambia Media Support. All Rights Reserved.
Skriv et svar