Optegnelser fra en projektmagers fødsel

Billede fra kursus hos CISU i Project Cycle Management.

Af Peter Halkjaer


Optegnelser er måske et stort ord. For det er mere fragmenter fra en uskøn blanding af workshops i isolation på flakkende forbindelser, labyrintiske mailtråde og obskure dokumentnavne – kort sagt, en beretning fra en studentermedhjælpers oplevelser som debutant i GAMES’ og medieakademiet MAJaCs fælles projektudvikling. 

Processen for en projektansøgning kan godt slå sprækker i udviklingsarbejdets idealiserede glansbillede. Men den weberianske affortryllelse slår hurtigt over i en genfortryllelse. For processen er også ufatteligt givende, lærerig og meningsfuld. Udspændt, som man er, mellem godhjertet begejstring og bristede forhåbninger. 

Ansøgningen tager sin begyndelse i et 10-siders langt projektforslag fra en partner i Gambia. Dokumentet belyser – med imponerende overskud – Gambias udfordringer med pressefrihed og civilsamfundsorganisationer uden kapacitet. Det balancerer sikkert og behændigt mellem analytisk tæft, indignation og lødig nøgternhed. Men aktivitetsforslagene bærer præg af at det ikke just skorter på problemer, og endnu mindre gode intentioner. Projektmagerens lod er åbenbart ganske ubarmhjertigt at måtte vælge mellem sine børn.   

Første workshop er på forhånd umulig at planlægge og ligeså at forudsige udbyttet af. Internetforbindelser og teknik på tværs af adskillige corona-tilpassede lokationer på 2 kontinenter skal falde i hak. Med dette logistiske set-up efterlades ens ansigt forkrampet af de finurlige ansigtsudtryk, man ubehjælpsomt laver, når hver eneste pointe – undertiden uhørligt – skal suges ind og nedfældes minutiøst igennem det timer-lange møde. Mødet bevæger sig hurtigt ud ad uforudsete tangenter. Det udfordrer mødets struktur, men virker på umærkelig vis ganske naturligt og nødvendigt.
Planen skitseres hurtigt herefter. Men den ambitiøse tidshorisont spøger; den pludselige fokusering af mål og midler sætter spørgsmålstegn ved om workshoppen endte i en salomonisk dom; og projektets omfang føjer sten til velmenende projektmageres i forvejen belastede byrder. Uklarhed er en gift for enhver projektmagers arbejdsproces. Vi har brug for tid og fælles fodfæste. 

Vi får sat et rådgivningsmøde op efter nogle opklarende samtaler, et væld af mail-tråde og et udkast, der mest minder om en collage skabt af adskillige kunstneres forædling. Mødet bliver dog udskudt med en uge. Ganske symptomatisk for processen næres man af en smule frustration på trods af rådgiverens ganske rimelige krav om at kunne forberede sig fyldestgørende. Talemåden: ”at smede mens jernet er varmt” bærer også en vis ængstelighed med sig. Man bæres frem af processens intensitet og deadline. Men mødet skaber tro på, at det kan lykkes. Alt der ikke afvises lever videre som håb. 

Vi skriver videre hver for sig og sammen, på kryds og tværs, i vedhæftede filer og kaotiske google-docs dokumenter. Et øjebliks uopmærksomhed og alting fortoner sig i dunkelhed. Sideløbende arbejdes der på budgettet og research-opgaver blandt partnerne i Gambia. Fragmenter skal smedes sammen til en helhed. Der opstår en pause, hvor tvivlen kommer snigende: Hvor er vi? Hvad er status? Hvordan kommer vi videre herfra? Er det overhovedet inden for skiven? Vi søger et ekstra rådgivningsmøde og forsøger at renskrive. Vi nærmer os afklaring og kulmination. Processen bevæger sig i cyklusser af gentagelser: udvikling, skrive, koordinere, rådgivning, tilretning, gennemlæsning. 

Projektansøgningen bliver endelig sendt afsted. En måned senere end oprindeligt tiltænkt. En lettelsens glæde. Men også en håbefuld glæde fuld af spænding. Kulminationen afslører sig som midlertidig. Vores skæbne er atter udleveret til prekær venten. Boris Pasternak skriver i romanen Doktor Zjivago: ”Takket være en eller anden ungdommelig, fejlorienteret form for egenkærlighed følte han sig såret af noget i tilværelsen, som andre ikke bliver fornærmet på”. Som projektmager kan man føle sig såret på tilsvarende manér. Man præges af et sentimentalt kærlighedsbånd til ens eget projekt. Et bånd der blindt forvisser én om de godgørende aktiviteter og det ærefulde formål. Forsmået fortvivles man over, hvorfor det dog er nødvendigt at gennemgå en undertiden besværlig proces, når nu projektet er så ædelt. En hurtig gennemlæsning af det første udkast tjener dog fint til perspektiv om det meningsfulde og lærerige i processen. Man må aldrig lukke sig om egen godhed. 

Vi har nu blot tilbage at krydse fingre og ønske god påske. 

GAMES i ørene

Af Josefine Gulbæk Olsen Vi er en lille gruppe frivillige i GAMES, som i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning til CISU’s oplysningspulje, hvor vi søger midler til at skabe en podcastserie om Gambia. I anledningen af det forestående præsidentvalg vil vi gennem podcastserien portrættere, hvordan mange unge i civilsamfundet […]

Read More

Fakta-tjek og podcasts til Gambia

Af Lars Møller Nyt projekt skal give vælgerne adgang til fakta-tjek og podcasts i Gambias første frie valg Sammen med Gambia Press Union og medieakademiet MAJaC har GAMES udviklet et projekt, der skal give vælgerne en stærkere stemme og bedre valgdækning op til præsidentvalget i december. Nu krydser vi fingre for, at CISU vil støtte […]

Read More

Highlights fra vores Facebook-liv

Af Sofie Holbek Jensen Vi er blevet mere aktive på Facebook, og hvor sker der meget derinde! I løbet af de sidste to måneder har vi delt og fejret og råbt op, og vi er helt vilde med, hvor hurtigt vi kan sprede så mange spændende nyheder derinde.Men det skal dog alligevel ikke snyde de […]

Read More

Et spirende træ i projektarbejdet

Af Sofie Holbek Jensen I marts var jeg med mine to kolleger Josefine og Peter på weekend-kursus hos CISU. Vi havde alle tre set frem til et heldagskursus i smilets by, men på trods af drømme om fysiske kurser lettede pandemien ikke til tiden, og kurset blev til sidst rykket online. Selvom en udsigt til […]

Read More

GAMES 15 år – HURRA!

HURRA, HURRA, HURRA! GAMES fyldte 15 år d. 25. Marts. På trods af restriktioner, skal vi stadig fejre højt og herligt, så det gør vi her. Vi rækker først mikrofonen til GAMES’ formand Lars, der i syngende humør vil introducere fødselsdagen: SÅ BLEV GAMES 15 ÅRHvad skal jeg sige? Andet end at bryde ud i […]

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *