Optegnelser fra en projektmagers fødsel

Billede fra kursus hos CISU i Project Cycle Management.

Af Peter Halkjaer


Optegnelser er måske et stort ord. For det er mere fragmenter fra en uskøn blanding af workshops i isolation på flakkende forbindelser, labyrintiske mailtråde og obskure dokumentnavne – kort sagt, en beretning fra en studentermedhjælpers oplevelser som debutant i GAMES’ og medieakademiet MAJaCs fælles projektudvikling. 

Processen for en projektansøgning kan godt slå sprækker i udviklingsarbejdets idealiserede glansbillede. Men den weberianske affortryllelse slår hurtigt over i en genfortryllelse. For processen er også ufatteligt givende, lærerig og meningsfuld. Udspændt, som man er, mellem godhjertet begejstring og bristede forhåbninger. 

Ansøgningen tager sin begyndelse i et 10-siders langt projektforslag fra en partner i Gambia. Dokumentet belyser – med imponerende overskud – Gambias udfordringer med pressefrihed og civilsamfundsorganisationer uden kapacitet. Det balancerer sikkert og behændigt mellem analytisk tæft, indignation og lødig nøgternhed. Men aktivitetsforslagene bærer præg af at det ikke just skorter på problemer, og endnu mindre gode intentioner. Projektmagerens lod er åbenbart ganske ubarmhjertigt at måtte vælge mellem sine børn.   

Første workshop er på forhånd umulig at planlægge og ligeså at forudsige udbyttet af. Internetforbindelser og teknik på tværs af adskillige corona-tilpassede lokationer på 2 kontinenter skal falde i hak. Med dette logistiske set-up efterlades ens ansigt forkrampet af de finurlige ansigtsudtryk, man ubehjælpsomt laver, når hver eneste pointe – undertiden uhørligt – skal suges ind og nedfældes minutiøst igennem det timer-lange møde. Mødet bevæger sig hurtigt ud ad uforudsete tangenter. Det udfordrer mødets struktur, men virker på umærkelig vis ganske naturligt og nødvendigt.
Planen skitseres hurtigt herefter. Men den ambitiøse tidshorisont spøger; den pludselige fokusering af mål og midler sætter spørgsmålstegn ved om workshoppen endte i en salomonisk dom; og projektets omfang føjer sten til velmenende projektmageres i forvejen belastede byrder. Uklarhed er en gift for enhver projektmagers arbejdsproces. Vi har brug for tid og fælles fodfæste. 

Vi får sat et rådgivningsmøde op efter nogle opklarende samtaler, et væld af mail-tråde og et udkast, der mest minder om en collage skabt af adskillige kunstneres forædling. Mødet bliver dog udskudt med en uge. Ganske symptomatisk for processen næres man af en smule frustration på trods af rådgiverens ganske rimelige krav om at kunne forberede sig fyldestgørende. Talemåden: ”at smede mens jernet er varmt” bærer også en vis ængstelighed med sig. Man bæres frem af processens intensitet og deadline. Men mødet skaber tro på, at det kan lykkes. Alt der ikke afvises lever videre som håb. 

Vi skriver videre hver for sig og sammen, på kryds og tværs, i vedhæftede filer og kaotiske google-docs dokumenter. Et øjebliks uopmærksomhed og alting fortoner sig i dunkelhed. Sideløbende arbejdes der på budgettet og research-opgaver blandt partnerne i Gambia. Fragmenter skal smedes sammen til en helhed. Der opstår en pause, hvor tvivlen kommer snigende: Hvor er vi? Hvad er status? Hvordan kommer vi videre herfra? Er det overhovedet inden for skiven? Vi søger et ekstra rådgivningsmøde og forsøger at renskrive. Vi nærmer os afklaring og kulmination. Processen bevæger sig i cyklusser af gentagelser: udvikling, skrive, koordinere, rådgivning, tilretning, gennemlæsning. 

Projektansøgningen bliver endelig sendt afsted. En måned senere end oprindeligt tiltænkt. En lettelsens glæde. Men også en håbefuld glæde fuld af spænding. Kulminationen afslører sig som midlertidig. Vores skæbne er atter udleveret til prekær venten. Boris Pasternak skriver i romanen Doktor Zjivago: ”Takket være en eller anden ungdommelig, fejlorienteret form for egenkærlighed følte han sig såret af noget i tilværelsen, som andre ikke bliver fornærmet på”. Som projektmager kan man føle sig såret på tilsvarende manér. Man præges af et sentimentalt kærlighedsbånd til ens eget projekt. Et bånd der blindt forvisser én om de godgørende aktiviteter og det ærefulde formål. Forsmået fortvivles man over, hvorfor det dog er nødvendigt at gennemgå en undertiden besværlig proces, når nu projektet er så ædelt. En hurtig gennemlæsning af det første udkast tjener dog fint til perspektiv om det meningsfulde og lærerige i processen. Man må aldrig lukke sig om egen godhed. 

Vi har nu blot tilbage at krydse fingre og ønske god påske. 

Vil du med på studietur til Gambia i december?

Planlægningen af en ny studietur til Gambia skrider frem. Vi arbejder på, at den skal ligge fra den 6. til den 13. december 2022.

Read More

Public speaking for civile og bootcamp med soldater, krig og ballade

Formand Lars Møller skal til Gambia og dele sine erfaringer og viden på bedste training-of-trainers manér! Det involverer en sæk over hovedet, strips om håndledende, og så noget med at lade andre tale.

Read More

Vi har fået nyt bestyrelsesmedlem!

Vi er glade for at kunne fortælle, at GAMES har fået nyt bestyrelsesmedlem! Og I kender ham allerede godt. Det er Peter Halkjær, der er gået fra at være vores studentermedhjælper til at være en del af bestyrelsen. Mød ham i denne artikel.

Read More

GPU’s formand er nu en del af internationalt ligestillingsråd

Nu sidder Gambia Press Unions (GPU) formand, Muhammed S. Bah, med ved bordet, når International Federation of Journalists’ (IFJ) ligestillingsråd guider projekter og politikker, der vedrører køn.

Read More

MAJaC’s Managing Director off to London for 8-week Fellowship Programme

Mr. Sang Mendy who is The Managing Director of the Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) is currently in London to attend the Chevening Africa Media Freedom Fellowship (CAMFF) programme.

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.