GAMES 15 år – HURRA!

HURRA, HURRA, HURRA! GAMES fyldte 15 år d. 25. Marts.
På trods af restriktioner, skal vi stadig fejre højt og herligt, så det gør vi her.

Vi rækker først mikrofonen til GAMES’ formand Lars, der i syngende humør vil introducere fødselsdagen:

SÅ BLEV GAMES 15 ÅR
Hvad skal jeg sige? Andet end at bryde ud i sang? 
Syng med:

Forleden var det GAMESes fødselsdag
hurra, hurra, hurra
Vi sikkert ingen gaver får
men pyt, vi hel’re tar’ en tår
af dejlig chokolade med flødeskum

Men når corona giver lov,
hurra hurra hurra
Så skal vi sgu da holde fest
og du skal komme med som gæst
til dejlig chokolade med rom deri.

Så skal vi råbe højt i kor,
hurra hurra hurra
Gid snart vi klima-brændstof får 
så fællestur til Gambia går
til MAJaC, ud-at-bade og til GPU.

… For det er i virkeligtheden det, det handler om. Selv om vi gør en masse godt, og selv om det til tider er hamrende besværligt, så er det først og fremmest fedt at være med, fedt at samarbejde med Binte, Sang og Lamin og fedt at komme ud af boksen herhjemme i Danmark, både på tur og overført.

Og nu har jeg lovet det: 

– Vi holder en fest! Den bliver sjov – og med mange vitaminer.  

– Vi laver en studietur! Den bliver sjov – og med flere vitaminer

GAMES GENNEM TIDEN

15 år… Det er ikke lidt. Men hvilke skridt har vi egentlig taget, for at nå hertil? For at skabe overblik over de sidste 15 år bringer vi her Gambia Media Supports opdaterede tidslinje:

Fra 2002 til 2005 tog GAMES’ sine første spæde skridt, der i 2006 førte til organisationens grundlæggelse:

Journalister på en efteruddannelsesrejse til Gambia mødte i 2002 redaktør Deyda Hydara. To år senere blev han henrettet på åben gade af Jammehs folk. Det blev startskuddet til Gambia Media Support.

Fotos: Helle Hansen, der var med på studieturen fra Journalisthøjskolen.

I 2006 igangsatte GAMES sin allerførste mission. På den mission var Flemming Seiersen. I dag fortæller han om, hvordan han husker det:

Hvad var gambianernes drømme om livet under diktatur-styret?

Af Flemming Seiersen

Det var på alle måder kaos både uden for og inden for, da jeg for første gang kom til Gambia i 2006 for at undervise i dækningen af den forestående valgkamp. Det skulle vise sig senere at blive til omkring 25 missioner.

Uden for Gambia Press Unions lokaler tæt ved det store marked var der larm af dyttende biler, smedeværkstedet over for og et mylder af råbende mennesker på den sandede og støvede gade. Kvinder, der gik med bakker på hovedet for at sælge bananer eller nødder.

Inden for i GPU’s små lokaler på 1. sal var det ulideligt varmt. De evige strømafbrydelser stoppede airconditionen og muligheden for at bruge overhead-projectoren. Samtidig startede de utallige og larmende generatorer uden for alle butikker på gaden. Også til skrædderværkstedet i stueetagen. Udfordingerne for den danske underviser var store.

Der var den gang ingen computere, så al undervisning og løsningen af opgaver foregik med kuglepen og papir.

“Havde vi bare vi haft en computer, så kunne vi lave journalistik,” lød undskyldningen hele tiden fra kursisterne fra aviser, radio og tv.

“Nej,” lød det fra mig, “selv den korteste blyant og det mindste stykke papir kan lave god journalistik.” Så stoppede den diskussion.

11 år efter Flemmings første mission i Gambia, havde GAMES fået installeret computer i Gambia Press Union. Men stadig kan den mindste blyant lave rigtig god journalistik.

Men, hvordan lave valgdækning i et diktatur med en dæmagoisk og ond præsident, Yahya Jammeh, der havde taget magten i 1994. Fængslet og dræbt mange mennesker og ikke mindst journalister.

I hvert fald ikke med en journalistisk dækning som i demokratiske lande. Her går det ikke at kritisere præsidenten og magten. Det kunne måske gøres mere uskyldigt uden at få præsidenten på nakken.

Vi kunne i stedet spørge de almindelige gambianere på gaden om, hvad de drømte om i deres liv, hvad de ønskede sig af de kommende år. Svarene var ikke overraskende:

  • Rent vand, så de ikke blev syge.
  • Dermed udryddelse af malaria fra utallige beskidte vandløb og affald.
  • Elektricitet hele tiden uden de utallige afbrydelser.
  • Arbejde, så de hver dag kunne få mad og spise sig mætte.

Disse drømme og ønsker bragte vi frem i aviser, radio og tv.

Det lyder jo simpelt, når kursisterne efterhånden mødte op i løbet af dagen. Men kursisterne skulle jo først lige lære, hvad en nyhed er, overskrifter, indledning, hvordan man skriver en artikel, hvilket sprog man bruger, for at alle kan forstå det. Det tager rigtig lang tid, men det lykkedes efterhånden efter mange, mange forsøg.

Fattigdommen og kampen for at skaffe det daglige brød står dog tydeligst for mig tilbage i 2006. I en baggård ved siden af Gambia Press Union boede en familie på 8 mennesker i et blikskur. De fire af dem var voksne. Hver morgen vaskede de sig ved en vandhane i gården mellem høns og kyllinger. Lidt efter så jeg de voksne komme ud af blikskuret i rent og ofte kridthvidt og nystrøget tøj og blankpudsede sko. Hvordan var det muligt? Jeg fatter det stadig ikke, men det gjorde de. Et klart tegn på selvoprettelsesdriften fra et kuet og undertrykt folk. Tegn på håb om en bedre fremtid. Det håb er endnu ikke blevet opfyldt, men GAMES har gennem 15 år hjulpet til med fremskridtene i Gambia.

Efter kurset i valgdækning i 2006 gik GAMES videre med undervisning i en række journalistiske discipliner. I 2017 underviste Flemming i, hvordan udvalgte kursister selv kunne undervise. Her bliver der undervist fra kollega til kollega.

Til slut, for nostalgiens skyld og for vigtigheden af at blive mindet om vores oprindelse, bringer vi til sidst invitationen til det stiftende møde – lørdag d. 25. Marts 2006 kl. 14.00:

Du inviteres hermed til Stiftende møde i Games (Gambia Media Support)  Lørdag den 25. marts kl. 14 Danmarks Journalisthøjskole, Olof Palmes Allé, Århus (Kursusafdelingens nye lokaler, indgang Nord) – med efterfølgende festmiddag for alle, der lyster…

Kære kollegaer og andre fagfolk.

Vi er en gruppe, der forbereder en ny dansk-international NGO for at støtte pressen i det lille vestafrikanske land Gambia. 

De fleste af os er journalister eller tidligere studerende ved Journalisthøjskolens åbne uddannelse ”Journalistik fra en anden verden”, der nu i tre år har haft Gambia som rejsemål. Men gruppen tæller også andre fagfolk som for eksempel en sekretær, en adjunkt, en fotograf, en filmproducer.

Ideen i Games (Gambia Media Support) er mellemfolkelig, kollega hjælper kollega. Ideen er, at vi sender en kollega ned som coach, mentor, gæstelærer, underviser, rådgiver, workshop-deltager, sparringspartner – uden løn, men med rejsen og et dejligt ophold på Bungalow Beach Hotel betalt af os. En kollega er ikke nødvendigvis en journalist.

Du er hermed inviteret til at være med! Der er nogle, der har brug for din hjælp!

Den anden bærende idé i Games er, at vi hjælper med at støtte forberedelsen af egentlige udviklingsprojekter for medieudvikling og uddannelse, som skal udføres af de professionelle medieorganisationer, som har erfaring med den slags.

Baggrund

Under besøg i Gambia har pressefolk i almindelighed og Gambia Press Union i særdeleshed appelleret til støtte. Pressen er trængt af en magthaverisk præsident, der står bag arrestationer og lukninger af radiostationer og stadig skrappere medielove. Pressen er udsat for direkte voldelige overgreb – afbrændinger af radiostationer, en avisredaktion, et trykkeri, en journalists private hjem og i et tilfælde direkte mord på en redaktør. Regeringen og politiet har imidlertid ikke opklaret disse forbrydelser. 

Samtidig er pressen trængt af en dårlig økonomi (få læsere, små oplag), af mangel på professionalisme, bl.a. fordi der hverken er journalistuddannelse eller journalistisk efteruddannelse i landet, ligesom redaktører, udgivere og stationsledere ikke har noget forum for udvikling og organiseret samarbejde.

Alt det kan I læse mere om i vedhæftede rapport fra et besøg i november.

Hellere lille og vågen

Det korte af det lange er, at journalister i Gambia har bedt os om hjælp – og vi tror det kan lade sig at hjælpe. Gambia er et så lille et land – med 1,4 mio. indbyggere – at det bliver glemt i udviklingsbistanden. 

På den anden side er det ikke større, end at vi kan gøre en forskel – hvis vi organisere os. Vi tror på, at vi – som engagerede græsrødder eller “concerned global citizens” – repræsenterer er en ressource, som kan og skal bruges. Vi har et overskud i form af engagement, erfaring og tid, som vi gerne vil investere. Og vi har meget at vinde i form af nye oplevelser og forståelse, meningsfylde, venskab og noget så enkelt som en god dag på stranden eller en tur op ad Gambia-floden.

Det lyder måske naivt, men det reflekterer an trend, social ansvarlig turisme, der vinder indpas ikke bare i Danmark men også i den internationale turisme. Mange turister engagerer sig ved at støtte børns skolegang, en døveskole, handicap-organisationer, småhandlende og vi skal komme efter dig. Når de kan, så kan vi vel også.

At det så for os kollegaer oven i købet bliver sjovt og udviklende at være med, gør vel ikke sagen ringere. Gambia er et utroligt fedt land at besøge, med venlige mennesker og den dejligste, palmebruste atlanterhavs-strand. Gambia er ikke uden grund et populært turistmål, og tusindvis af danskere tilbringer hvert år en uge eller mere langt væk fra vinterkulden. 

Kollega-hjælper-kollega

Vi tror, at vi med vores mediefaglige baggrund kan støtte den gambiske presse på fire måder: 

  1. en kollegial/mellemfolkelig tilgang, hvor igennem journalister og andre fagfolk fra Danmark (eller Europa for den sags skyld) på frivillig basis arbejder sammen med gambianske kollegaer en eller flere uger af gangen. Et sådan kollegial samarbejde skal være en del af et klart defineret projekt,  med klart definerede opgaver. Det er billig bistand, for lønnen er rejsen, evt. diæter, evt. en ekstra uge i Gambia.
  2. en materiel bistand, f.eks. gennem genbrug af trykpresse, computere eller andet udstyr, eller gennem indsamling og fundraising 
  3. en kollegial lobbyisme, hvor igennem Games som en organisation skaber opmærksomhed på undertrykkelsen af pressen, i forhold til både offentligheden og regeringerne i de eurpæiske turistlande 
  4. en professionel tilgang, hvor igennem Games bistår Gambia Press Union og andre samarbejdspartnere med at udvikle og fundraise projekter og finde relevante partner-organisationer, der har professionel erfaring med medieudvikling, efteruddannelse m.v. 

Games skal ikke selv være en ny medieudviklings-organisation, men snarere samarbejde de eksisterende organisationer. Det særligt ved Games er kollega-til-kollega-tilgangen. Den er unik – og meget værdifuld. 

Vi snakkede med Gambia Press Union om ideen i november – og de var meget opsatte på at komme i gang. De har konkrete planer for udviklingen af deres organisation, de tørster om international bevågenhed, de ønsker kurser og uddannelse, de vil gerne have bistand til medieudvikling. Den kollegiale støtte kan finde sted på flere måder: 

  • team-working for en uge – fra konkret samarbejde på jobbet til egentlig coaching og undervisning – for journalister, fotografer, redaktionssekrettærer, layoutere, redaktører, undervisere
  • et mentor-program
  • redaktør-sparring om medieudvikling
  • in-house training
  • workshops 
  • gæstelærer på training programs
  • opbygning af langsigtede personlige relationer – hvilket igen kan blive begyndelsen til nye projekter

Ikke kun for mediefolk

Games er ikke kun for mediefolk, der gerne vil udsendes som frivillige. Games henvender sig alle der vil give en hånd med. Selv en prisbillig form for kollegial støtte skal finansieres. En vigtig del af det frivillige arbejde bliver at rejse penge, organisere, udvikle projekter og noget så kedeligt at administrere og lave regnskab 

Det vil være en god idé fra starten at tænke Games mere som en international organisation, der kan rejse penge i de nordiske lande, Storbritannien og Holland, som alle sender tusinder af turister til Gambia og gerne støtter medier og demokrati.

For at give organisationen vægt kan det også være en god idé at åbne for medlemmer ”med vægt” som foreninger og institutioner, der kan bakke op om ansøgninger.

Dagsorden

  1. Hvorfor lave en forening? 

Hvorfor er Gambia et fedt land? 

Rapport og billeder fra Gambia.

  1. Valg af dirigent
  2. Vedtægter, herunder: 
    1. Formål
    2. Arbejdsområde
  3. Fastsættelse af kontingent
  4. Valg til bestyrelse
  5. De næste skridt
    1. Støtte til Gambia Press Union
    2. Støtte til valg-dækning i Gambia 
    3. Kollega-til-kollega-pilotptojekt
  6. evt.

Vi håber du kan komme  

– og hvis ikke, at du gerne vil være med i Games.  

På vegne af gruppen og med venlig hilsen

Birgitte Knudsen

Lars Møller

Elise Utke Schiøler

GAMES i ørene

Af Josefine Gulbæk Olsen Vi er en lille gruppe frivillige i GAMES, som i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning til CISU’s oplysningspulje, hvor vi søger midler til at skabe en podcastserie om Gambia. I anledningen af det forestående præsidentvalg vil vi gennem podcastserien portrættere, hvordan mange unge i civilsamfundet […]

Read More

Fakta-tjek og podcasts til Gambia

Af Lars Møller Nyt projekt skal give vælgerne adgang til fakta-tjek og podcasts i Gambias første frie valg Sammen med Gambia Press Union og medieakademiet MAJaC har GAMES udviklet et projekt, der skal give vælgerne en stærkere stemme og bedre valgdækning op til præsidentvalget i december. Nu krydser vi fingre for, at CISU vil støtte […]

Read More

Highlights fra vores Facebook-liv

Af Sofie Holbek Jensen Vi er blevet mere aktive på Facebook, og hvor sker der meget derinde! I løbet af de sidste to måneder har vi delt og fejret og råbt op, og vi er helt vilde med, hvor hurtigt vi kan sprede så mange spændende nyheder derinde.Men det skal dog alligevel ikke snyde de […]

Read More

Optegnelser fra en projektmagers fødsel

Billede fra kursus hos CISU i Project Cycle Management. Af Peter Halkjaer Optegnelser er måske et stort ord. For det er mere fragmenter fra en uskøn blanding af workshops i isolation på flakkende forbindelser, labyrintiske mailtråde og obskure dokumentnavne – kort sagt, en beretning fra en studentermedhjælpers oplevelser som debutant i GAMES’ og medieakademiet MAJaCs fælles projektudvikling.  Processen […]

Read More

Et spirende træ i projektarbejdet

Af Sofie Holbek Jensen I marts var jeg med mine to kolleger Josefine og Peter på weekend-kursus hos CISU. Vi havde alle tre set frem til et heldagskursus i smilets by, men på trods af drømme om fysiske kurser lettede pandemien ikke til tiden, og kurset blev til sidst rykket online. Selvom en udsigt til […]

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *