Af Peter Halkjaer
I 2021 vælger gambierne præsident:
Parlamentsvalget forventes at skulle afholdes i april 2022.
Idet Gambia går ind i sit første valgår efter Jammehs fald for fire år siden, kan vi med en vis urolig spænding kigge ind i det år, der venter.
Ved tærsklen til 2021 kan man dårligt fortænke folk i at være mærket af en vis udmattelse ved at skue tilbage på den usikkerhed, der har præget året, der gik. For gambianere kan denne usikkerhed snarere betragtes som et fast vilkår.
Efter det sensationelle præsidentvalg i 2016, hvor den mangeårige diktator Yahya Jammeh tabte valget til det ellers ubeskrevne blad Adama Barrow, har demokratiseringen af Gambia været en broget fortælling. Så inden vi kaster lys på valgdagen 4. december, må vi skrue tiden en smule tilbage. 2020 kommer nemlig til at trække dramatiske spor med sig ind i valgåret.
For knap lod årets gry sit lys feje hen over jorden, før der blev kastet mørke skygger over Gambias demokratiske udvikling. Året begyndte med kulminationen på protestbevægelsen ”Operation 3-year Jotna” (udledt af Wolof-sproget, i betydningen ”3 years are up/enough”). Protestbevægelsen krævede regeringens afgang, efter at Barrow brød sit løfte om at træde tilbage efter 3 år som overgangsregering.
Efter at protesterne eskalerede med flere sårede blandt både demonstranter og politi, hævede Barrow indsatsen og anholdte mere end 100 demonstranter og 4 journalister, lukkede 2 radiostationer og forbød til sidst protestbevægelsen, idet han beskrev den som ”a subversive, violent and illegal movement”. Et forløb som vores partner GPU kritiserede i hårde vendinger.
Forinden havde Barrow brudt med den kollation af partier, der bragte ham til magten i 16’. I starten af januar oprettede han officielt sit nye parti ”National People’s Party” ved valgkommissionen (The independent Electoral Commission). Det kan tilføjes, at Barrows regeringsperiode har set en stigning i officielt tilmeldte partier fra 9 i 2016 til 16 i november 2020. NPP har allerede tiltrukket sig stor tilslutning og hvervet aggressivt fra de eksisterende partier (bl.a. højtstående medlemmer af partiet Gambia Democratic Congress).
Hvilke koalitioner, der måtte rejse sig fra denne fragmentering af det politiske landskab, vil blive afgørende for udfaldet af valget og det efterfølgende parlamentsvalg.
D. 22. september gennemgik forslaget til en ny forfatning, The 2020 Constitution Promulgation Bill, en afstemning i parlamentet i forbindelse med andenbehandlingen. Trods et simpelt flertal opnåede forslaget ikke ¾ af stemmerne (42 parlamentsstemmer), hvilket er nødvendigt i forhold til den fungerende forfatning fra 1997. Forfatningsforslaget inkluderede bl.a. en ”Term-limit” på 2 valgperioder for præsidenter, hvilket blev lagt op til at påvirke Barrow med tilbagevirkende kraft. Det blev af flere journalister og politiske tilhængere af forfatningen fremhævet som en af de vægtigste grunde til, at den ellers populære forfatning faldt.
Justitsministeren har meldt ud, at regeringen vil indkalde partilederne til en dialog om den videre proces. IEC inkluderede i deres ”time-table” for det kommende valg en folkeafstemning planlagt til afholdelse d. 5. juni 2021. Ingen kan dog reelt vide sig sikker på, hvilken skæbne forfatningsprocessen vil få. Tilbage står en 116 millioner dalasi dyr forfatningskommission, hvis forslag, parlamentet altså afviste. Dette skaber altså stor usikkerhed om fremtiden for den dybt kritiserede forfatning fra Jammeh-styrets første år.
The Truth, Reconciliation and Reparations Commission (TRRC) er blevet fremhævet for at være et vigtigt led i forbrødringen af den gambiske nation, idet den betragtes som en helingsproces af det åbne sår, som Jammeh-styrets mange forbrydelser har stukket i det gambiske folks hjerter. Arbejdet har dog langt fra været gnidningsfrit, og corona har ligeledes forsinket kommissionens arbejde. De forventer derfor først en færdig rapport, konklusion og anbefalinger i starten af juli 2021.
Processen og offentliggørelsen bliver interessant at følge, og kan givetvis sætte en dagsorden forud for valgkampen. Barrow har, af politiske modstandere, været kritiseret for ikke at ”rydde nok op” efter Jammeh-styret, hvilket er en debat, der potentielt kan få vind i sejlene i kølvandet på rapporten.
Valgkommissionen har i øvrigt foreslået en ændring af valgsystemet fra det specielle ”Marble”-system, hvor man kaster små marmor-kugler i kandidat-trommer, til det mere almindelige system med stemmesedler, som resten af verden bruger. Afvejningen mellem bureaukrati og læsefærdigheder i befolkningen har skabt stor debat. Det gamle valgsystem har sikret en let stemmeafgivelse med billeder, farver osv. for de mange analfabeter i landet, men med 16 partier og mange gambiske stemmer fra ”diaspora” har valgkommissionen fundet det logistisk nødvendigt med en ændring.
Flere politiske aktører har ytret en frygt for, at en manglende konsensus om de institutionelle spilleregler og procedurer kan blive et problem for valgprocessen.
Adama Barrow er for tiden på en national charme-tur for at møde befolkningen. En årlig tur som den nuværende forfatning forpligter præsidenten til. Her har han været på et reklamefremstød for sit nye parti, ligesom han særligt har fremhævet infrastruktur-investeringer og udviklingsprojekter i de byer og regioner, han har besøgt.
Landet kæmper dog stadig med massiv gæld fra Jammehs tid, og corona-krisen har gjort mange fattigere. De fleste partier taler særligt om at engagere ungdommen, hvilket kan vise sig at være en vigtig platform i et land, hvor ungdomsarbejdsløsheden er 12,59 % med en medianalder på knap 20 år.
Gambia går altså til stemmeboksene d. 4. december næste år, i hvad der tegner sig til at blive et tumultarisk og på alle måder skelsættende år for landets udvikling og fremtid. Der venter vores samarbejdspartner, GPU, og hele journaliststanden en enorm opgave i at afdække det første valg efter demokratiseringen med adskillige politiske, økonomiske, sundhedsmæssige, forfatningsmæssige og institutionelle kriser lurende i kullisen. Denne opgave skal løftes i konteksten af store udfordringer for pressevilkårene i kølvandet på 3-year Jotna protesterne og andre problematiske sager og udtalelser.
GAMES går således også en spændende fremtid i møde, hvor der sættes streg under vigtigheden af arbejdet med at bistå pressevilkårene og journalisternes evne til at navigere i disse usikre tider.
Skriv et svar