En million til medieakademiet

Interessen for at arbejde med migration viste sig at være meget stor blandt civilsamfundsorganisationer, da GAMES besøgte MAJaC i august 2023 – og det har ført til det fælles projekt UPCOM, som nu har modtaget støtte fra CISU.

Af Marianne Frederiksen, projektleder på UPCOM

I GAMES går vi og glæder os de her dage. Vi har netop modtaget et tilsagn på én lille million kroner fra CISU til et projekt, som vi skal gennemføre i samarbejde med vores gode partner Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) i Gambia. Projekter hedder: Unlock Potentials to Combat Migration (UPCOM), og håbet er, at vi kan være med til at sikre, at flere unge i Gambia begynder at drømme om en fremtid i Gambia – fremfor at tage The backway to Europe, der er er navnet på den illegale migrationsrute, som består af en tur over Middelhavet i en overfyldt fiskerbåd.

Helt frem til vi modtog bevillingsbrevet fra CISU, var vi usikre på udfaldet af vores ansøgning. Der var nemlig rekordmange ansøgninger til Civilsamfundspuljen, og 10 støtteværdige ansøgninger fik i konsekvens heraf desværre afslag. Men heldigvis ikke GAMES.

Flest unge forlader Gambia
Gambia er blandt de afrikanske lande, som i forhold til befolkningsstørrelse har den største andel unge, der forsøger at tage The Backway til Europa – med alle de risici, som det indebærer. Der er selvfølgelig mange grunde til, at så mange tør tage chancen. Når man spørger de unge selv, er svaret, at de ikke kan se sig selv i fattigdom resten af livet, og at de mangler gode muligheder for at tjene penge til sig selv og deres familier i Gambia. Der mangler jobs og uddannelser.

MAJaC har de sidste år været involveret i flere aktiviteter, der har sat fokus på konsekvenserne af og årsagen til, at så mange unge drømmer sig væk fra Gambia.  Et hold studerende har her i efteråret produceret både dokumentarfilm, nyhedsartikler og podcast om emnet, og potentielle migranter har gennemført et enkelt filmkursus hos MAJaC.  Det er med baggrund i de positive erfaringer, at GAMES og MAJaC besluttede sig for at udvikle et større projekt om emnet.

Flere kurser og nyt stærkt netværk
En af de helt væsentlige aktiviteter i projektet går ud på at skabe et nyt netværk, en egentlig sammenslutning af de civilsamfundsorganisationer i Gambia, som allerede er engagerede i migrationsarbejdet. MAJaC skal fungere som sekretariat for netværket og blandt andet være med til at styrke foreningernes kommunikation ved at uddanne relevante medarbejdere fra de deltagende foreninger.

Derudover skal netværket udvikle fælles aktiviteter og kampagner, der vil kunne engagere unge både lokalt og nationalt samt ændre på deres holdning til migration gennem kurser, arbejdspraktikker og entreprenørskab.

Da GAMES besøgte MAJaC i august måned, viste der sig at være meget stor interesse blandt de mange civilsamfundsorganisationer, bestående af blandt andet hjemvendte migranter og unge aktivister, for at danne et sådant fast netværk, og man syntes, at det var naturligt at MAJaC påtog sig sekretariatsfunktionen.

Derudover blev der efterlyst flere kurser fra MAJaC i blandt andet kommunikation, ligesom MAJaC blev opfordret til at udvikle videre på deres film og fotografikursus. Disse elementer indgår derfor også i projektet.

Et stærkere MAJaC
Med bevillingen på én million kroner er ambitionen også at styrke MAJaC på en række områder. Der vil blive gennemført flere workshops for at supplere medarbejderne med nye kompetencer. Bevillingen giver heldigvis også mulighed for at supplere MAJaCs slidte hardware med nye computere og fotoudstyr.

Projektperioden er på 18 måneder, og vi går for alvor i gang med arbejdet lige efter årsskiftet.

Se MAJaC studerendes egen film om migration her:

Mere kritisk journalistik og flere stærke foreninger

Når man er projektleder som Marianne, kan man have en tendens til at nørde sig meget ned i projektdetaljer og glemme at løfte blikket og se på, hvad der ellers sker i og omkring MAJaC. Det er ikke så lidt. Faktisk er dette svært ikke at blive både forpustet og imponeret.

Read More

MAJaC klar med nye kurser

I mange år har MAJaC drømt om at kunne udvide sin undervisning til også at omfatte egentlige kurser i kommunikation, film/fotografi og digital design. Nu er det virkelighed. Med finansiering via projekt UPCIM har MAJaC været i stand til at udvikle tre nye fag.

Read More

Kvinderne og aktivisterne fik politikerne til at tænke sig om

I mange måneder var det usikkert om det ville lykkes at få parlamentet til at ændre holdning om omskæring af kvinder, men efter en stærk kampagne fra en masse civilsamfundsorganisationer, heriblandt anti-FGM-organisationerne, den kvindelige journalistforening WOJaG og mange, mange andre er det fortsat ulovligt i Gambia at omskære piger og kvinder. 

Read More

Hans navn er Tijan, men mange danskere kender ham bedre som Tiger

Hans navn er Tijan, men folk heroppe kalder ham Tiger … Typisk dansk humor med en underforståelse, man skal være dansker for at forstå.

Read More

Tijan fik en ny taxa

Tijan var ovenud lykkelig, da han fandt sin nye bil. Der var ingen grænser for, hvor godt et køb, det var. Bilen havde tilhørt en hollænder, der var på vej hjem, så han var til at prutte med om prisen. 

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *