Bedre kommunikation i Corona-krisen

Af Lars Møller

Da Gambia lukkede ned i foråret, måtte MAJaC, medieakademiet for journalistik og kommunikation, også lukke ned. 

Men behovet for bedre journalistik og kommunikation lukkede ikke ned, tværtimod. 

Med Corona blev behovet for klar oplysning om smitte og sygdom tydeligt. Og det reagerede MAJaC og GAMES på.

Bedre OBS om Corona
”Oplysning til Borgerne om Samfundet”, OBS, hed de officielle informationsblokke i dansk tv engang. I dag er informationen om Corona langt mere professionel og omfattende. 

Men sådan er det ikke i Gambia. Derfor twistede vi en del af det nuværende CISU-projektet, så MAJaC flyttede fokus og lavede kurser for medier og NGO’er, der arbejder med oplysning om Corona.

15 på skolebænken
Otte journalister og syv kommunikationsfolk fra NGO’er fik i april-maj et online-kursus i mange moduler. Underviserne var skolens egne lærere, bl.a. Sang Mendy, MAJaC’s direktør, Samba Bah, chef for skolens engelsk-afdeling. 

Blandt emnerne var 

  • dækning af folkesundhedskrise 
  • mediernes rolle i at dække krise
  • misinformation og sammensværgelsesteorier 
  • sårbare grupper under krisen

Med iPads til låns
Kurset virkede – også selv om internetforbindelsen er et problem, både for MAJaC og for deltagerne, der arbejdede på iPads, de havde lånt af skolen. 

Alligevel blev fjernundervisningen en god oplevelse for deltagerne, som en af dem skrev i sin evaluering: 

”Metoden med opgaver, præsentation og feedback gav lærerne mulighed for at følge de studerendes læring; det var fremragende”.

Godt for civilsamfundet
Andre skrev: ”Virkelig vidunderligt og indsigtsfuldt”, ”meget lærerigt” og jeg kan bruge færdighederne i min professionelle karriere”.

Og for kollegaerne fra civilsamfundet blev det lærerigt på flere måder: ”Kurset gav mig også mulighed for at mødes, dele og udveksle med kommunikationsansvarlige i andre civilsamfunds-organisationer”.

MAJaC tager nu næste skridt og laver kapacitetsopbygning ude på landet af lokale NGO’er og nærradioer. Hvordan det går, hører du mere om i næste nyhedsbrev.

HEAT-kursus i Gambia lykkedes

I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.

Read More

Psykologi motiverer frivillige

Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!

Read More

På højskole med CISU

CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”

Read More

Studieturen til Gambia er udsat

Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023.  Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.

Read More

En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!

Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.  

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *