Af Jesper Heldgaard
Der er sket masser af fremskridt på mediefronten i Gambia, konstaterer organisation, der ved valget i december sidste år særligt observerede medierne. Men der er stadig meget, der skal forbedres.
Medielandskabet i Gambia er i den grad åbnet op, siden vælgerne ved valget i 2016 sendte den tidligere despot Yahya Jammeh på porten. For eksempel har Gambia siden fået fem frie (private) tv-stationer, der har brudt den statsejede radio- og tv-station GRTS’s monopol. Men ironisk nok var det faktisk GRTS, der stod for den mest afbalancerede dækning af valgkampen, mens de nye og ’frie’ tv-stationer i den grad favoriserede den siddende præsident, Adama Barrow, fordi hans pengestærke støtter næsten frit kunne købe dækning hos de private stationer.
Denne lidt overraskende konstatering står at læse i en rapport om valget fra den britisk baserede organisation, Westminster Foundation for Democracy (WFD), hvis valgmission i landet særligt fokuserede på medier, men også på kvinders, handicappedes og unges muligheder for at deltage aktivt i demokratiet.
Det mest åbne og frie valg i Gambias historie
Helt overordnet roser WFD afviklingen af valget og citerer flere for at beskrive det som det mest åbne og frie nogensinde i Gambia. Der er ganske få rapporter om journalister, der er kommet til skade eller hindret i at udføre deres arbejde i forbindelse med valget. Medierne har fået langt bedre og mere frie vilkår at arbejde under de seneste år, og de muligheder udnyttede medierne godt ifølge rapporten, der dog også efterlyser en række forbedringer. De reformer af medierne, som har været efterlyst længe, og som Barrow-regeringen har lovet, skal gennemføres. Der er også behov for love, der kan sikre gennemsigtighed i, hvordan valgkampagner finansieres.
Faktatjek en positiv nyskabelse
WFD beskriver, hvordan adskillige medier nu bringer kritiske analyser og fremhæver også en anden nyskabelse, nemlig faktatjek (som Media Academy for Journalism and Communication, MAJaC, bl.a. stod bag med støtte fra GAMES/CISU). De var med til at kvalificere dækningen, men der er brug for meget mere støtte til den slags initiativer og til træning af journalister i det hele taget, hvis faktatjek skal slå an, og kvaliteten af medierne for alvor forbedres.
Så længe så mange journalister – og flest blandt de yngre – slet ikke har nogen journalistisk træning eller uddannelse, bliver kvaliteten af journalistikken derefter.
Godt og skidt om sociale medier
En af de ting, der begrænsede de seriøse faktatjeks gennemslagskraft var, at de nærmest druknede mellem alle mulige andre – mere og især mindre seriøse – opslag på sociale medier. Derfor anbefaler WFD en mere tæt regulering og overvågning af de sociale medier for at undgå misbrug og hatespeech.
Samtidig har WFD blik for, at udrulningen af de sociale medier også har bidraget til at demokratisere Gambia. Især fremhæver rapporten, at de mange, mange mennesker på landet i Gambia fik adgang til politiske nyheder og til vælgertræning gennem WhatsApp.
WFD konstaterer, at der har været eksempler på hate speech og forsøg på at spille på etniske modsætninger i valgkampen, men dog i begrænset omfang. Positivt er det også, at en opinionsundersøgelse op til valget viste, at etnicitet var afgørende for de færreste vælgere. Langt de fleste lod deres stemme afhænge af kandidaternes politik.
Smæk til valgkommissionen
Ved valget i december 2016 indtog Gambias Uafhængige Valgkommission lidt af en helterolle, nemlig da den levede op til sit navn som uafhængig og erklærede Barrow som vinder af valget trods den siddende præsident Jammehs protester.
Ved valget i 2021 er der ifølge WFD ikke meget at rose valgkommissionen for: Dens kommunikation til offentligheden var elendig og kom alt for sent. Især kommissionens håndtering af godkendelse af nogle kandidater og afvisning af andre var uigennemsigtig, lyder et par af kritikpunkterne, der tilsammen skabte en stemning af usikkerhed, der undergravede tilliden i befolkningen til valgkommissionen.
Den kritik falder naturligvis tilbage på den præsident, der udnævner kommissionen, og WFD har en række anbefalinger til, hvordan kommissionen kan styrkes, og hvordan demokrati og medier i Gambia i det hele taget kan sikres bedre kår.
Nu er det – som så meget andet – op til den genvalgte præsident Barrow at gennemføre de klare anbefalinger, som langt henad vejen flugter med de løfter, han gik til valg på. Både i 2016 og 2021.
Lidt fakta fra WFD-rapporten
Siden valget i 2016 har Gambia fået 5 nye private tv-stationer, og landet har nu 41 radiostationer + 9 såkaldte community radios spredt ud over hele landet. Mange af dem sender på lokalsprog. Før 2016 måtte radiostationer ikke bringe nyheder og ’current affairs’. Det må de nu.
Kun 7 pct. af gambierne læser jævnligt avis (og endnu færre uden for byerne). Men aviserne når reelt ud til mange flere, fordi avisartikler flittigt læses op – og oversættes til lokalsprog – på mange radiostationer.
Skriv et svar