Seks præsidentkandidater godkendt – 15 afvist
Foto fra GAMES’ tur til Gambia i 2012
Hele 21 forsøgte at stille op til præsidentvalget 4. december. Selv om 15 blev afvist, har gambierne flere kandidater at vælge imellem end nogensinde før.
Af Jesper Heldgaard
Gambias siddende præsident Adama Barrow kommer til at stå over for fem udfordrere ved valget den 4. december, som tegner til at blive det mest åbne i Gambias historie. Det står klart, efter at landets uafhængige valgkommission 6. november annoncerede, at den havde godkendt seks af de i alt 21 kandidater, der havde søgt opstilling.
Blandt de afviste er ingen ’tunge’ navne, men den kvinde, der ønskede at stille op, den uafhængige Marie Sock. Alle er blevet afvist, fordi de ikke levede op til forskellige af de formelle krav, valgloven stiller.
De godkendte kandidater er:
Adama Barrow, der stiller op for sit nye parti, National People’s Party (NPP)
Ousainou Darboe, United Democratic Party (UDP), som Barrow stilled2 op – og blev valgt – for i 2016, men siden forlod. UDP vandt ved valget til Nationalforsamlingen i 2017 absolut flertal med 31 pladser.
Essa M. Faal, uafhængig af partier, chefanklager i den Truth, Reconciliation and Reparations Commission, der har undersøgt de overgreb, der skete under Jammehs styre.
Mama Kandeh, Gambia Democratic Congress (GDC). Han stillede også op i 2016 og fik 17 pct. af stemmerne. Kendt for at bakke op om tidligere præsident Jammeh. GDC har 5 pladser i den siddende nationalforsamling, der blev valgt i 2017.
Abdoulie Ebrima, National Union Party, et lille parti, der ikke har medlemmer i Nationalforsamlingen.
Halifa Sallah, People’s Democratic Organisation for Independence and Socialism (PDOIS). Partiet var en del af den koalition på syv partier, der I 2016 bakkede op om Barrow og fik væltet Jammeh, men opstiller nu sin egen kandidat. PDOIS har 4 pladser i den siddende nationalforsamling og står i øvrigt bag en af Gambias mest kendte og kritiske aviser, Foroyaa.
Jokeren Jammeh: For eller imod Barrow?
I begyndelsen af september annoncerede præsident Barrow og repræsentanter for den tidligere præsident Jammehs parti overraskende en aftale om at støtte Barrows kandidatur. Og Jammehs parti Alliance for Patriotic Reorientation and Construction (APRC) har da heller ikke opstillet en kandidat til valget i december. Men kort efter, at aftalen blev offentliggjort, kundgjorde Jammeh fra sit eksil i Ækvatorialguinea, at han var imod aftalen, der i øvrigt var indgået uden hans accept.
Han undsagde de ledere fra APRC, der indgik aftalen med Jammeh, og fastslog, at det stadig er ham, der styrer partiet. Han opfordrede gambierne til at stemme på en kandidat fra et andet parti, Gambia Alliance for National Unity (GANU). GANU’s kandidat, Sheikh Tijan Hydara, var imidlertid blandt dem, der ikke blev godkendt af valgkommissionen.
Valget i Gambia den 4. december tegner således meget åbent. Det tegner til at blive et opgør mellem Barrow og Darboe fra UDP, hvor Barrows styrke er, at han har haft næsten fem år som præsident til at blive kendt. Omvendt har Darboe et stort og – efter gambiske forhold – velorganiseret parti i ryggen.
HEAT-kursus i Gambia lykkedes
I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.
Read More
Psykologi motiverer frivillige
Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!
Read More
På højskole med CISU
CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”
Read More
Studieturen til Gambia er udsat
Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023. Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.
Read More
En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!
Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.
Read More
Skriv et svar