Der var stort medie-opbud, da en af kandidaterne, Ousainu Darboe, kom forbi valgstedet på Pipeline.
Af Lars Møller
Pling, siger det, da vælgeren slipper sit tag i den marmorkugle, hun lige har fået udleveret.
Inde bag forhænget havde hun holdt sin kugle hen over hullet i den valgurne, som bærer hendes kandidats navn. Da hun slap den, faldt kuglen ned og ramte en klokke under hullet:
Pling!
Så kan alle udenfor forhænget høre, at hun kun stemmer én gang. Men ingen kan se, hvem hun stemmer på.
Eller høre det. Klokkerne lyder ens for alle seks kandidater.
Ingen tegn på snyd
Jeg møder min gamle studerende Omar uden for valgstedet på Pipeline, ved Bakau. Han har lige opgivet at mase sig gennem kødranden af journalister, der håber på lidt lyd fra Darboe, den måske næste præsident i Gambia. Han var lige forbi valgstedet på Pipeline og er snart videre til næste sted.
Omar har ikke travlt. Alt går stille og roligt, ingen tegn på snyd, først i morgen kender de resultatet.
Sikre på at vinde
Tilbage på Leybato er man ikke enige om hvem, der vinder. En gruppe ældre mænd er sikre på at deres kandidat, veteranen Ousainu Darboe, vinder. De har masser argumenter om tradition og demografien, der flytter vælgere fra land til by.
Andre holder på, at det er den siddende Adama Barrow, der vinder. For han har gjort det godt, og hvorfor risikere at bringe andre til fadet, så de også skal til at fylde sig?
Fest i tre dage i træk
Aziz, en af tjenerne på Leybato, var allerede efter de første optællinger klar over, at hans parti havde vundet. Efter arbejde skyndte han sig ind på partihovedkvarteret for at fejre sejren sammen med andre aktivister fra Barrows parti. Selv har han i flere måneder arbejdet for at vinde de unge vælgere.
Det fortæller han næste morgen, hæs og udmattet. Senere på dagen er stemmerne stort set talt op. Og Aziz havde ret: Præsident Adama Barrow vinder klart med omkring halvdelen af stemmerne og cirka dobbelt så mange som Ousainu Darboe.
Det kalder på en ny sejrsfest – og Aziz må endnu en gang tage ind til byen frem for hjem til familien.
Demokratiet vinder
Han er en vinder – og det samme er demokratiet i Gambia, forklarer han. For alt er gået rigtigt til, og det er noget pjat, når taberne råber valgsvindel!
Og da politiet opløste en spontan demonstration mod resultatet, så var det fordi, demonstranterne blokerede en vigtig trafikåre.
Jo, Aziz tror på Gambias nye demokrati. Men han tager dog ikke ind til byen den tredje aften, hvor festen fortsætter. Han skal hjem.
Blåstemplet af kollegaer
De fleste journalist-kollegaer er enige. En af dem, Saikou Jammeh, kommenterede resultatet således:
“The December 4th polls were widely seen as a test to democracy in The Gambia. It was the first post-dictatorship presidential election. The election observers, local and international, have given it a clean bill of health. The process was described as peaceful and credible. The voting was free, fair, and transparent. Even though a section of the opposition had rejected the results as fraudulent, rather than taking to the streets, they have filed a petition before the courts. To many commentators, the entire process is a victory for democracy in a country that has just emerged from a long period of dictatorship.
The first five-year term of the current administration witnessed improvements in the political climate. Generally, the people were free to exercise their fundamental rights and freedoms, such as freedom of expression, of assembly, and of association. New human rights mechanisms and instruments have been established, including the National Human Rights Commission (NHRC). Electoral reforms may not have been effectively carried out, but the people, parties, and candidates were largely free to participate in the process without intimidation or fear of reprisals. The media, though polarised, enjoyed freedoms to report on the process.”
En tilforordnet lader en vælger dyppe pegefingeren i blæk og fortæller ham, at han kan smide sin marmorkugle inde bag forhænget. Andre tilforordnede fra hver kandidat holder øje med, at alt går rigtigt til – og holder øre med, at det ikke siger pling-pling, fordi en vælger lader to marmorkugler dumpe i valgurnen.
Set fra baobab-træets synsvinkel gjorde valget ikke et stort nummer af sig.
Skriv et svar