Kvindelige journalister sejrer og vækker journalistorganisation til live
Fra WOJAG’s første generalforsamling i 10 år. Mere end 85 kvinder mødte op og deltog engageret i diskussionen om organisationens fremtid. Foto: Binta Bah
Af Marie Wedderkopp Svane
Kvindelige journalister vækker WOJAG (The Women Journalists Association of The Gambia) til live, efter organisationen har været i dvale de sidste 12 år. WOJAG blev etableret i 2010 for at fremme og støtte kvinders rettigheder i mediebranchen, men har ikke haft meget aktivitet, da der kun har siddet én i bestyrelsen indtil for ganske nyligt.
Men det skulle være nok, tænkte Binta Bah, en ung kvindelig journalist og underviser på medieakademiet MAJaC. Hun gik sammen med fire andre kvindelige journalister for at skabe bedre vilkår for organisationen. Nu er den gamle bestyrelse væltet, de har haft deres første generalforsamling i 10 år, og ikke mindst har de fået 150 nye medlemmer på blot én uge.
Bestyrelsen i WOJAG bestod før af en enkelt kvinde, der i tæt samarbejde med GPU (Gambia Press Union) drev organisationen. Bestyrelsesmedlemmet havde ikke lige så store visioner for WOJAG, som Binta Bah og de andre kvindelige journalister, og derfor var det svært for dem at få foretaget ændringer. Derudover fandt Binta Bah det også problematisk, at GPU var så meget indover, eftersom det er en organisation, der primært er ledet af mænd:
”Vi kvinder vil repræsentere os selv, stå for vores egne rettigheder og kæmpe for vores egne anliggender.”
Men grundet det dårlige samarbejde og lave aktivitet i WOJAG, havde mange kvinder meldt sig ud af organisationen. Derudover fortæller Binta Bah, at de fleste kvinder i mediebranchen slet ikke har haft kendskab til organisationen. Det første, der var på dagsordenen for forandring, var derfor at skaffe nye medlemmer.
150 nye medlemmer på én uge
Og her gik det Binta Bah og de andre kvinders vej, for næstformanden i GPU blev for nyligt byttet ud med næstforkvinden, Isatou Keita. Hun er journalist og har længe ønsket udvikling for WOJAG. GPU donerede derfor et medlemskab til de første 100 medlemmer. Og det var noget, der satte gang i organisationen, fortæller Binta Bah:
”Vi havde ikke forventet, at vi ville nå 100 medlemmer. Men vi endte helt op på 150 nye medlemmer på under en uge. Det var helt fantastisk.”
Da jeg spurgte Binta, hvorfor hun troede, de havde haft så stor succes – så hurtigt, var svaret klart:
”Det viser, at der er stort et behov for, at kvinderne i branchen repræsenterer sig selv. Der er flere eksempler på, at der ikke er ligestilling i mediebranchen. En rapport fra GPU viser, at der er stor forskel på mænd og kvinder, når man sammenligner på parametre som løn, stillingsbetegnelse og behandling på arbejdspladsen, hvor der også er tilfælde med seksuel chikane.”
De nye medlemmer var på demokratiskvis med til at nominere og stemme på en ny bestyrelse, der i dag består af fem unge journalister. Efterfølgende kunne WOJAG endelig holde deres første generalforsamling i 10 år, og det var en stor succes, ifølge den nye forkvinde i WOJAG, Annette Anta Camara:
”Vi har alle ventet på en generalforsamling, så det var en kæmpe sejr. Det var interessant, engagerende og meget oplysende,” fortæller hun.
Der var mere end 85 deltagere, og de diskuterede WOJAG’s forhistorie og kiggede på udkast til organisationens vedtægter.
”WOJAG’s næste skridt er at arbejde videre med – og få vedtaget – vedtægterne og organisere endnu en generalforsamling. Vi skal rebrande vores image og blive aktive på vores sociale medier, så vi kan engagere flere kvinder i mediebranchen,” fortæller forkvinden Annette Anta Camara.
HEAT-kursus i Gambia lykkedes
I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.
Read More
Psykologi motiverer frivillige
Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!
Read More
På højskole med CISU
CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”
Read More
Studieturen til Gambia er udsat
Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023. Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.
Read More
En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!
Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.
Read More
Skriv et svar