GAMES scorer projekt-hattrick
Foto fra fodboldlandskamp i Gambia i 2012 – på GAMES kan vi også skyde bolden i mål.
Siden sidste nyhedsbrev har GAMES fået penge til 3 nye projekter.
Af Josefine Gulbæk Olsen
Inden for den sidste måneds tid har GAMES fået grønt lys til at søsætte 3 nye projekter. Her kan du få et hurtigt og kort overblik over projekterne og deres formål:
Strengthening participatory democracy through media and civil society organizations
500.000 kr. fra CISU
Helt overordnet set er formålet med dette projekt at styrke de gambiske borgeres aktive deltagelse i nye demokratiske valg. Til december skal de gambiske borgere til stemmeurnerne for første gang, siden Jammeh blev afsat i 2017 efter over 20 års diktatur.
Ambitionen er derfor at klæde både civilsamfundsorganisationer og medier på til at give vælgerne en stemme valgkampen og afsløre fake news – gennem podcasts og kampagner.
Safety of journalist and combating impunity for crimes against journalists in the Gambia
150.000 kr. fra International Media Support
Gambia bærer på en mørk fortid med mord, overfald og chikane mod journalister og menneskerettighedsaktivister. Selvom præsident Adama Barrow lovede forandringer med frihed og rettigheder, da han indtog embedet, må journalister og aktivister stadig kigge langt efter de forbedringerne.
Sammen med IMS vil GAMES og GPU derfor arbejde for mere sikkerhed gennem UNESCO’s tre P’er: Prevention, Protection og Prosecution. Det skal ske i et samarbejde mellem medierne, civilsamfundet og statsapparatet – fra politi, anklagemyndighed og sikkerhedstjenesten til ministerier, distrikter og domstole.
Podcastfortællinger fra Gambia
30.000 kr. fra CISU
I anledningen af det forstående præsidentvalg i december har en lille gruppe i GAMES sat sig for at producere en podcastserie, som sætter fokus på unge journalister og aktivister i Gambia. På trods af hårde vilkår som fattigdom, arbejdsløshed og dårlig uddannelse, fortsætter de unge gambianere stadig med at organisere sig i kampen for at skabe en lysere fremtid i landet.
Formålet med podcasten er derfor at portrættere, hvordan gambiske unge kæmper for at skabe en bedre fremtid i deres land, og hvad der er drivkraften for dem.
Projekt synergi
GAMES formand, Lars Møller, er begejstret for de tre projekter og sammenspillet mellem dem:
”Det er bare så fedt, at vi er lykkes med alle de tre projekter, vi satte i søen. Fedt, at de fire yngste medlemmer kom igennem med podcast-projektet. Det kommer til at synergi med de andre projekter, ikke mindst det nye projekt med MAJaC, der også vil arbejde med podcast som ny formidlingsform,” fortæller han og fortsætter:
”Og det er mega spændende at IMS er gået med i projektet for at forbedre sikkerheden for Gambias journalister og aktivister fra civilsamfundet. Det spiller sammen med det store projekt om at udvikle Gambia Press Union som fagforening og engageret civilsamfundsorganisation, så nu kan vi gøre dobbelt så meget i forhold til gøre op med de gamle diktatoriske styreformer – til fordel for informations- og ytringsfriheden”.
HEAT-kursus i Gambia lykkedes
I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.
Read More
Psykologi motiverer frivillige
Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!
Read More
På højskole med CISU
CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”
Read More
Studieturen til Gambia er udsat
Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023. Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.
Read More
En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!
Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.
Read More
Skriv et svar