GAMES i ørene
Af Josefine Gulbæk Olsen
Vi er en lille gruppe frivillige i GAMES, som i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning til CISU’s oplysningspulje, hvor vi søger midler til at skabe en podcastserie om Gambia.
I anledningen af det forestående præsidentvalg vil vi gennem podcastserien portrættere, hvordan mange unge i civilsamfundet i Gambia kæmper for landets skrøbelige demokrati på trods af hårde vilkår som fattigdom, arbejdsløshed, dårlig uddannelse, samt hvordan GAMES med udviklingsbistand understøtter disse bestræbelser.
Da Jammeh i 2016 blev væltet, var det i høj grad unge gambiske aktivister, der spillede en nøglerolle i at få smidt diktatoren på porten. Siden er de unge gambianere forsat med at organisere sig i kampen for at skabe en lysere fremtid i landet.
Podcast som metode
GAMES har i et stykke tid haft et ønske om at engagere flere danske unge i vores arbejde. Derfor er ambitionen med denne podcastserie at skabe opmærksomhed omkring Gambia og GAMES’ arbejde blandt unge i aldersgruppen 15-28 år.
Vi har valgt netop podcast som en metode til at appellere til denne gruppe, fordi det er et medie, der er udbredt blandt målgruppen. Dernæst er podcast et medie, som giver rum for nærhed og personlige beretninger, og hvor målgruppen kan få lov til at høre stemmerne på de unge personer, som vi portrætterer.
Vi krydser fingre for, at CISU kan se ideen med podcasten, og at vi snart kan gå i luften.
HEAT-kursus i Gambia lykkedes
I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.
Read More
Psykologi motiverer frivillige
Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!
Read More
På højskole med CISU
CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”
Read More
Studieturen til Gambia er udsat
Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023. Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.
Read More
En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!
Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.
Read More
Skriv et svar