Fakta-tjek og podcasts til Gambia
Af Lars Møller
Nyt projekt skal give vælgerne adgang til fakta-tjek og podcasts i Gambias første frie valg
Sammen med Gambia Press Union og medieakademiet MAJaC har GAMES udviklet et projekt, der skal give vælgerne en stærkere stemme og bedre valgdækning op til præsidentvalget i december.
Nu krydser vi fingre for, at CISU vil støtte projektet med en halv million kroner. Det kan vi fortælle i næste nyhedsbrev.
Indtil da må vi nøjes med ideerne: Helt overordnet er udviklingsmålet at styrke de gambiske borgeres aktive deltagelse i nye demokratiske valg.
Civil valgkamp
Konkret sker det på to måder: For det første ved at støtte civilsamfundets NGO’er i at sætte deres egen dagsorden i valgkampen – med historier om deres medlemmers problemer og perspektiver.
16 civilsamfundsorganisationer får træning i at lave deres egne kampagner – så de giver genlyd i medierne, nærradioerne og som podcasts.
Ved på den måde at vende informationsstrømmen giver projektet valgdebatten et real-life-check.
For det andet giver projektet NGO’er og medier adgang til at faktatjekke nyheder og valgløfter.
Showroom for excellence
Et valg-netværk af 22 reportere og redaktører skal de næste 9 måneder producere både faktatjek, real-life-check og anden valgdækning.
Netværkets produktioner bliver et showroom for eksemplarisk valgjournalistik – for både NGO’erne og deres medlemmer og for medierne og deres lyttere og læsere.
Alle landets medier og NGO’er tilbydes netværkets artikler og podcasts kvit og frit til at bruge i deres egen dækning og kampagner.
Valg på otte stammesprog
En særlig målgruppe er landets 13 community radios, eller nærradioer, der tilbydes at transmittere netværkets podcasts kvit og frit.
Samtidigt får de lokale borgerjournalister træning i at lave deres egne versioner på lokalsprog – eller andre valgprogrammer.
Målet er at nærradioerne lokalt spiller disse fire roller i enhver valgdækning:
- Folkeoplyseren, der informerer om valget.
- Vagthunden, der kontrollerer om alt går rigtigt til.
- Ordstyreren, der leder en fair, saglig og balanceret debat.
- Advokaten, der sætter spot på vælgernes dagsorden og problemer.
Podcasts til unge
De gambiske unge hører til den største gruppe vælgere – og mange af dem har smartphones, der gør det let at streame og downloade podcasts om valget.
Podcasts findes endnu ikke rigtigt i Gambia. Projektet lærer valg-netværket og de 16 NGO’er at producere dem både teknisk og narrativt i professionel kvalitet.
Andre gambiere over 30 år vil også kunne downloade de forskellige podcast, så de kan afspille dem for familie og venner. Det kan spille en stor rolle på landet, hvor adgangen til medier er sparsom.
Kort projekt – langvarig effekt
MAJaCs direktør, Sang Mendy, fremhæver, at projektet kan få en betydning langt ud over det kommende præsidentvalg:
Det vil fremme en alliance mellem medier og civilsamfund, ikke kun om valgdækning, men også om dannelse i mediekundskab og kritisk medieforbrug.
Valg-netværket er skræddersyet til det kommende præsidentvalg i december og de efterfølgende regerings-forhandlinger. Men partnerne bliver med projektet rustet til at fortsætte samarbejdet frem til parlamentsvalget i april 2022 og senere til det næste lokalvalg.
Derudover vil nærradioerne bygge stærkere alliancer med hinanden regionale og med de folkelige foreninger lokalt.
Vi håber på et ja fra CISUs konsulenter omkring 1. maj.
HEAT-kursus i Gambia lykkedes
I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.
Read More
Psykologi motiverer frivillige
Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!
Read More
På højskole med CISU
CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”
Read More
Studieturen til Gambia er udsat
Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023. Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.
Read More
En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!
Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.
Read More
Skriv et svar