Offentliggørelsen af projektet “Unlock potentials to combat (ir)regular migration” på MAJaC.
Af Marianne Frederiksen
Allerede i natflyet fra Istanbul til Banjul bliver jeg konfronteret med drømmen om Europa. Jeg rejser alene og ofte, når man rejser alene, er det let at få nye venner. I natflyet møder jeg Osman og i stedet for at sove, fortæller vi hinanden, hvorfor vi er på vej til Gambia.
Jeg er på vej til Banjul i Gambia for at være med til at starte projektet ”Unlock potentials to combat (ir)regular migration”, GAMES’ seneste projekt, som CISU støttede med en million kroner i december måned.
Det er mit andet besøg i Gambia. Jeg var med for allerførste gang, da vi i juli tog en lille gruppe af sted for at undersøge, om det var en idé at arbejde med et migrations-projekt sammen med vores faste partner ”MAJaC”. Det blev vi meget hurtigt overbevist om og med ny inspiration og viden i bagagen, søgte vi om et nyt projekt. Resten er historie.
Osman er gambier og på vej hjem for at besøge sin familie. Han er heldig og føler sig privilegeret. For ti år siden blev han tvunget til at tage ”the backway” til Europa. Det var forår på den sicilianske ø, den nat hvor Osman sammen med andre – flest unge mænd, blev samlet op af de italienske kystvagter og fragtet til lejren på Lampedusa.
Osman var også ung, kun 16 år, da han blev tvunget af sted. Hans familie pressede ham; til sidst var han nødt til at adlyde. Osman har aldrig gået i skole og kunne dengang ikke læse eller skrive, så han havde ingen andre muligheder for at skabe sig et selvstændigt liv i Gambia. I dag har han ét stort ønske, og det er at vende hjem til Gambia for at skabe sig et rigtigt liv. Når han er hjemme i Italien, arbejder han i restaurationsbranchen og fungerer som tolk og brobygger for nyankomne migranter fra Gambia. Han tjener penge på begge jobs, men sender de fleste hjem til Gambia. Når hans opholdstilladelse udløber om et par år, vil han tage hjem – selv om hans familie sikkert stadig vil protestere.
I modsætning til mange andre unge ved Osman, at livsvilkårene i Europa for ufaglærte migranter fra det afrikanske kontinent ofte er umenneskelige, og mange af dem drømmer kun om den dag, hvor de igen kan vende hjem til deres familier. Derfor lytter Osman begejstret, når jeg fortæller ham om mit formål med at rejse til Gambia, og vi aftaler at holde kontakt.
Frihed og politisk dialog
Jeg har ramt lige ned i nogle meget intense uger med flere store arrangementer og vigtige politiske begivenheder i Gambia. Fra fejringen af Gambias 59 års fødselsdag som selvstændig nation over lanceringen af Gambias nye 5-årige udviklingsstrategi til flere dages nationale dialogmøder med den samlede politiske opposition og Gambias uafhængige civilsamfundsorganisationer, hvor også MAJaC deltog.
Dialogerne er initieret af præsident Adama Barrow, der finder det nødvendigt at arbejde for en styrkelse af Gambias demokratiske traditioner og institutioner inden det ”første ægte valg” om to år. Det er præsidenten selv, der omtaler det næste valg på den måde.
Travlhed hos MAJaC
Der er også travlhed på MAJaC under det meste af mit besøg. Det nye projekt indebærer, at MAJaC får mulighed for at udvikle nye uddannelser og kurser, samt opgradere sin hardware – og heldigvis også software. Hos MAJaC begynder året med at man ansætter fire nye medarbejdere, heraf tre i ledende stillinger. Det er et sammenfald af tilfældigheder, at ansættelserne kommer nu. Et par af stillingerne har været ubesatte i et par år, og det er ikke projektets økonomi alene, der er finansieringskilde.
Der har ikke rigtigt været tid til at byde de nye medarbejdere velkommen og ikke alle har haft første arbejdsdag endnu. Så et par af dagene går med fælles introduktion til MAJaC, til medarbejderne, til de studerende og til vores nye projekt og de mange administrative retningslinjer, som et CISU-finansieret projekt er bundet op på.
MAJaC med medier og ministre
Når man starter et nyt udviklingsprojekt i Gambia, inviterer man alle relevante organisationer og samarbejdspartnere til pressemøde. For mig var det overraskende at se det stærke engagement, der blev vist fra departementschefen fra ministeriet for handel, industri og beskæftigelse, samt fra det nationale råd for kvalitetssikring af uddannelserne. Begge understregede vigtigheden af MAJaCs indsats generelt og af projektets formål. Departementschefen benyttede lejligheden til at referere til den netop offentliggjorte 5-års plan for Gambias udvikling, hvor migration er fremhævet som et af de syv områder, der særligt skal være fokus på i de kommende år.
Måske burde jeg ikke have været overrasket. For et par dage før deltog jeg i den stort anlagte dimissionsfest for det sidste hold studerende. Også her blev jeg overvældet af den massive opbakning MAJaC møder fra regering og medier, hvor bl. andet Gambias undervisningsminister leverede en brandtale og lovede at støtte fem MAJaC-studerende med studiepladser på universitetet.
Der er ingen tvivl om, at MAJaC har opnået rigtig mange resultater til dato, og at der er skabt det bedste fundament for en fortsat udvikling, hvis det også lykkes at konsolidere organisationen med økonomi og kapacitet.
Det nye projekt ”Unlock potentials to combat (ir)regular migration”, bidrager dertil ved at MAJaC oven i sit flagskibsjournalistikprogram udvikler et kursus/uddannelse i film og fotografi, kommunikation og digital medieproduktion. Derudover vil MAJaC være vært for et nyt netværk blandt udvalgte civilsamfundsorganisationer, der arbejder med migration og som sammen skal udvikle kampagner mv. Ikke mindst indeholder projektet et tilbud til 48 gambiske unge, der vil modtage et intensivt ni-måneders kursus i film og fotografi, kommunikation og digital medieproduktion, samt efterfølgende praktikpladser.
Jeg mødte Osman igen inden min afrejse fra Gambia. Han drømmer stadig om at vende tilbage til Gambia og en dag at få lært at læse, så han kan få sig en studieplads på MAJaC og begynde et helt nyt liv.
