HURRA, HURRA, HURRA! GAMES fyldte 15 år d. 25. Marts.
På trods af restriktioner, skal vi stadig fejre højt og herligt, så det gør vi her.
Vi rækker først mikrofonen til GAMES’ formand Lars, der i syngende humør vil introducere fødselsdagen:
SÅ BLEV GAMES 15 ÅR
Hvad skal jeg sige? Andet end at bryde ud i sang?
Syng med:
Forleden var det GAMESes fødselsdag
hurra, hurra, hurra
Vi sikkert ingen gaver får
men pyt, vi hel’re tar’ en tår
af dejlig chokolade med flødeskum
Men når corona giver lov,
hurra hurra hurra
Så skal vi sgu da holde fest
og du skal komme med som gæst
til dejlig chokolade med rom deri.
Så skal vi råbe højt i kor,
hurra hurra hurra
Gid snart vi klima-brændstof får
så fællestur til Gambia går
til MAJaC, ud-at-bade og til GPU.
… For det er i virkeligtheden det, det handler om. Selv om vi gør en masse godt, og selv om det til tider er hamrende besværligt, så er det først og fremmest fedt at være med, fedt at samarbejde med Binte, Sang og Lamin og fedt at komme ud af boksen herhjemme i Danmark, både på tur og overført.
Og nu har jeg lovet det:
– Vi holder en fest! Den bliver sjov – og med mange vitaminer.
– Vi laver en studietur! Den bliver sjov – og med flere vitaminer
GAMES GENNEM TIDEN
15 år… Det er ikke lidt. Men hvilke skridt har vi egentlig taget, for at nå hertil? For at skabe overblik over de sidste 15 år bringer vi her Gambia Media Supports opdaterede tidslinje:
Fra 2002 til 2005 tog GAMES’ sine første spæde skridt, der i 2006 førte til organisationens grundlæggelse:
Journalister på en efteruddannelsesrejse til Gambia mødte i 2002 redaktør Deyda Hydara. To år senere blev han henrettet på åben gade af Jammehs folk. Det blev startskuddet til Gambia Media Support.
Fotos: Helle Hansen, der var med på studieturen fra Journalisthøjskolen.
I 2006 igangsatte GAMES sin allerførste mission. På den mission var Flemming Seiersen. I dag fortæller han om, hvordan han husker det:
Af Flemming Seiersen
Det var på alle måder kaos både uden for og inden for, da jeg for første gang kom til Gambia i 2006 for at undervise i dækningen af den forestående valgkamp. Det skulle vise sig senere at blive til omkring 25 missioner.
Uden for Gambia Press Unions lokaler tæt ved det store marked var der larm af dyttende biler, smedeværkstedet over for og et mylder af råbende mennesker på den sandede og støvede gade. Kvinder, der gik med bakker på hovedet for at sælge bananer eller nødder.
Inden for i GPU’s små lokaler på 1. sal var det ulideligt varmt. De evige strømafbrydelser stoppede airconditionen og muligheden for at bruge overhead-projectoren. Samtidig startede de utallige og larmende generatorer uden for alle butikker på gaden. Også til skrædderværkstedet i stueetagen. Udfordingerne for den danske underviser var store.
Der var den gang ingen computere, så al undervisning og løsningen af opgaver foregik med kuglepen og papir.
“Havde vi bare vi haft en computer, så kunne vi lave journalistik,” lød undskyldningen hele tiden fra kursisterne fra aviser, radio og tv.
“Nej,” lød det fra mig, “selv den korteste blyant og det mindste stykke papir kan lave god journalistik.” Så stoppede den diskussion.
11 år efter Flemmings første mission i Gambia, havde GAMES fået installeret computer i Gambia Press Union. Men stadig kan den mindste blyant lave rigtig god journalistik.
Men, hvordan lave valgdækning i et diktatur med en dæmagoisk og ond præsident, Yahya Jammeh, der havde taget magten i 1994. Fængslet og dræbt mange mennesker og ikke mindst journalister.
I hvert fald ikke med en journalistisk dækning som i demokratiske lande. Her går det ikke at kritisere præsidenten og magten. Det kunne måske gøres mere uskyldigt uden at få præsidenten på nakken.
Vi kunne i stedet spørge de almindelige gambianere på gaden om, hvad de drømte om i deres liv, hvad de ønskede sig af de kommende år. Svarene var ikke overraskende:
Disse drømme og ønsker bragte vi frem i aviser, radio og tv.
Det lyder jo simpelt, når kursisterne efterhånden mødte op i løbet af dagen. Men kursisterne skulle jo først lige lære, hvad en nyhed er, overskrifter, indledning, hvordan man skriver en artikel, hvilket sprog man bruger, for at alle kan forstå det. Det tager rigtig lang tid, men det lykkedes efterhånden efter mange, mange forsøg.
Fattigdommen og kampen for at skaffe det daglige brød står dog tydeligst for mig tilbage i 2006. I en baggård ved siden af Gambia Press Union boede en familie på 8 mennesker i et blikskur. De fire af dem var voksne. Hver morgen vaskede de sig ved en vandhane i gården mellem høns og kyllinger. Lidt efter så jeg de voksne komme ud af blikskuret i rent og ofte kridthvidt og nystrøget tøj og blankpudsede sko. Hvordan var det muligt? Jeg fatter det stadig ikke, men det gjorde de. Et klart tegn på selvoprettelsesdriften fra et kuet og undertrykt folk. Tegn på håb om en bedre fremtid. Det håb er endnu ikke blevet opfyldt, men GAMES har gennem 15 år hjulpet til med fremskridtene i Gambia.
Efter kurset i valgdækning i 2006 gik GAMES videre med undervisning i en række journalistiske discipliner. I 2017 underviste Flemming i, hvordan udvalgte kursister selv kunne undervise. Her bliver der undervist fra kollega til kollega.
Til slut, for nostalgiens skyld og for vigtigheden af at blive mindet om vores oprindelse, bringer vi til sidst invitationen til det stiftende møde – lørdag d. 25. Marts 2006 kl. 14.00:
Du inviteres hermed til Stiftende møde i Games (Gambia Media Support) Lørdag den 25. marts kl. 14 Danmarks Journalisthøjskole, Olof Palmes Allé, Århus (Kursusafdelingens nye lokaler, indgang Nord) – med efterfølgende festmiddag for alle, der lyster…
Kære kollegaer og andre fagfolk.
Vi er en gruppe, der forbereder en ny dansk-international NGO for at støtte pressen i det lille vestafrikanske land Gambia.
De fleste af os er journalister eller tidligere studerende ved Journalisthøjskolens åbne uddannelse ”Journalistik fra en anden verden”, der nu i tre år har haft Gambia som rejsemål. Men gruppen tæller også andre fagfolk som for eksempel en sekretær, en adjunkt, en fotograf, en filmproducer.
Ideen i Games (Gambia Media Support) er mellemfolkelig, kollega hjælper kollega. Ideen er, at vi sender en kollega ned som coach, mentor, gæstelærer, underviser, rådgiver, workshop-deltager, sparringspartner – uden løn, men med rejsen og et dejligt ophold på Bungalow Beach Hotel betalt af os. En kollega er ikke nødvendigvis en journalist.
Du er hermed inviteret til at være med! Der er nogle, der har brug for din hjælp!
Den anden bærende idé i Games er, at vi hjælper med at støtte forberedelsen af egentlige udviklingsprojekter for medieudvikling og uddannelse, som skal udføres af de professionelle medieorganisationer, som har erfaring med den slags.
Baggrund
Under besøg i Gambia har pressefolk i almindelighed og Gambia Press Union i særdeleshed appelleret til støtte. Pressen er trængt af en magthaverisk præsident, der står bag arrestationer og lukninger af radiostationer og stadig skrappere medielove. Pressen er udsat for direkte voldelige overgreb – afbrændinger af radiostationer, en avisredaktion, et trykkeri, en journalists private hjem og i et tilfælde direkte mord på en redaktør. Regeringen og politiet har imidlertid ikke opklaret disse forbrydelser.
Samtidig er pressen trængt af en dårlig økonomi (få læsere, små oplag), af mangel på professionalisme, bl.a. fordi der hverken er journalistuddannelse eller journalistisk efteruddannelse i landet, ligesom redaktører, udgivere og stationsledere ikke har noget forum for udvikling og organiseret samarbejde.
Alt det kan I læse mere om i vedhæftede rapport fra et besøg i november.
Hellere lille og vågen
Det korte af det lange er, at journalister i Gambia har bedt os om hjælp – og vi tror det kan lade sig at hjælpe. Gambia er et så lille et land – med 1,4 mio. indbyggere – at det bliver glemt i udviklingsbistanden.
På den anden side er det ikke større, end at vi kan gøre en forskel – hvis vi organisere os. Vi tror på, at vi – som engagerede græsrødder eller “concerned global citizens” – repræsenterer er en ressource, som kan og skal bruges. Vi har et overskud i form af engagement, erfaring og tid, som vi gerne vil investere. Og vi har meget at vinde i form af nye oplevelser og forståelse, meningsfylde, venskab og noget så enkelt som en god dag på stranden eller en tur op ad Gambia-floden.
Det lyder måske naivt, men det reflekterer an trend, social ansvarlig turisme, der vinder indpas ikke bare i Danmark men også i den internationale turisme. Mange turister engagerer sig ved at støtte børns skolegang, en døveskole, handicap-organisationer, småhandlende og vi skal komme efter dig. Når de kan, så kan vi vel også.
At det så for os kollegaer oven i købet bliver sjovt og udviklende at være med, gør vel ikke sagen ringere. Gambia er et utroligt fedt land at besøge, med venlige mennesker og den dejligste, palmebruste atlanterhavs-strand. Gambia er ikke uden grund et populært turistmål, og tusindvis af danskere tilbringer hvert år en uge eller mere langt væk fra vinterkulden.
Kollega-hjælper-kollega
Vi tror, at vi med vores mediefaglige baggrund kan støtte den gambiske presse på fire måder:
Games skal ikke selv være en ny medieudviklings-organisation, men snarere samarbejde de eksisterende organisationer. Det særligt ved Games er kollega-til-kollega-tilgangen. Den er unik – og meget værdifuld.
Vi snakkede med Gambia Press Union om ideen i november – og de var meget opsatte på at komme i gang. De har konkrete planer for udviklingen af deres organisation, de tørster om international bevågenhed, de ønsker kurser og uddannelse, de vil gerne have bistand til medieudvikling. Den kollegiale støtte kan finde sted på flere måder:
Ikke kun for mediefolk
Games er ikke kun for mediefolk, der gerne vil udsendes som frivillige. Games henvender sig alle der vil give en hånd med. Selv en prisbillig form for kollegial støtte skal finansieres. En vigtig del af det frivillige arbejde bliver at rejse penge, organisere, udvikle projekter og noget så kedeligt at administrere og lave regnskab
Det vil være en god idé fra starten at tænke Games mere som en international organisation, der kan rejse penge i de nordiske lande, Storbritannien og Holland, som alle sender tusinder af turister til Gambia og gerne støtter medier og demokrati.
For at give organisationen vægt kan det også være en god idé at åbne for medlemmer ”med vægt” som foreninger og institutioner, der kan bakke op om ansøgninger.
Dagsorden
Hvorfor er Gambia et fedt land?
Rapport og billeder fra Gambia.
Vi håber du kan komme
– og hvis ikke, at du gerne vil være med i Games.
På vegne af gruppen og med venlig hilsen
Birgitte Knudsen
Lars Møller
Elise Utke Schiøler
Skriv et svar