Med fare for liv og lemmer – på vej til Gambia


Det er en usikker tid. I Gambia er de ved at gøre klar til næste års præsidentvalg. Flere har allerede tyvstartet valgkampen for at markere sig, fortæller vores partner James Badjie, training manager ved Medieakademiet for Journalistik og Kommunikation (MAJaC).

Af Lars Møller, konsulent i sikkerhed

Det betyder alt sammen flere offentlige valgmøder, hvor modstanderne mødes. Flere rallies med begejstrede tilhængere og partibøller, der vil holde modstanderne ude. Og flere tomme valgløfter – og dermed flere kritiske journalister, der afdækker fake news og valgflæsk.

Det betyder også et civilsamfund, hvor foreninger og aktivister flasher problemerne for almindelige mennesker og laver kampagner, demonstrationer og protester. I ethvert demokrati betyder mere politik på gaden også mere politi på gaden – og dermed flere journalister på gaden, som kan komme i klemme mellem konfliktende parter.

MAJaC vil skabe sikkerhed
GAMES har de seneste år sammen med partneren Gambia Press Union (GPU) udviklet et system for safety training af journalister. Det system overtager og videreudvikler MAJaC nu, så alle studerende lærer i praksis, hvor det kan være farligt at arbejde som journalist og kommunikatør – og konkret, hvordan de skal passe på.

Samtidig vil MAJaC udbyde kurser til mediebranchen og medlemmerne af GPU. Og som noget nyt laver MAJaC et pilotkursus i sikkerhed for aktivister og NGO’er.

TOT: Training of safety trainers
Det kræver alt sammen, at MAJaC skal opbygge et korps af safety trainers, altså undervisere i sikkerhed, der samtidig prøver de nye sikkerhedskurser af.

Og her kommer GAMES ind i billedet. Jeg rejser 13. april til Gambia for at undervise både nye undervisere i MAJaC og nogle af de gamle safety trainers fra GPU, som nu bliver eksterne lektorer i sikkerhed for journalister.

Det svære ved at undervise i sikkerhed er, at behovet for og erfaringen med mere sikre rutiner i den grad skal ind under huden, så forholdsreglerne let kan aktiveres i en farlig situation, og så man sætter gang i at vurdere sikkerheden, før man tager afsted og planlægger derefter.

Globalt Fokus støtter
Derfor gik MAJaC og GPU sammen om at søge 20.000 euro ved Globalt Fokus, der administrerer støttemidler fra Udenrigsministeriet og EU. De har en Claim Your Space-pulje for akutstøtte til danske organisationers partnere i det globale syd, som oplever, at civilsamfundets råderum indsnævres.

Det gør MAJaC og GPU i dagens Gambia. Det er GPU, der har et netværk af “union-reps” rundt på alle medier. Og det er Medieakademiet, der har struktur og muskler til at udbyde kurserne.

Det er første gang, GAMES samarbejder med Globalt Fokus – og det var en god oplevelse, med både en levende interesse og en professionel rådgivning og feedback.

Vil du vide mere? Så skriv til Jukebox fra Gambia
Så kom til medlemsforsamlingen den 13. maj, hvor jeg både beretter og underholder fra Gambia. Du kan da bestille et indslag om hvad som helst i min personlige Jukebox fra Gambia.

Det gør du ved at sende en mail til larsmoller007@gmail.com – med emnelinjen Jukebox fra Gambia – så skal jeg nok undersøge sagen.

Du kan også se mere om Globalt Fokus her: https://globaltfokus.dk/da/

Kæmpe-skulderklap til GPU og GAMES

Af Jesper Heldgaard Har GAMES’s arbejde igennem mere end 10 år i Gambia gjort en forskel? Ja, lyder den klare konklusion i et nyt studie, der er særdeles opmuntrende læsning.Henover vinteren 2018-19 har GAMES og vores gambiske partnere Gambia Press Union (GPU) og Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) været til eksamen. Civilsamfund i […]

Read More

MAJAC kører for fuld damp

Read More