Kvinderne og den manglende synlighed

Ambitionerne fejler ikke noget, når Banna Sabally og Meita Touray sætter sig i spidsen for nye projekter i MAJaC. De er begge faste undervisere på akademiet og har de sidste otte måneder været projektledere på YouMiLi (Young Women’s Media Info Literacy Initiative).

Af Marianne Frederiksen

Projektet har som mål at skabe et frit, uafhængigt og mangfoldigt medielandskab i Gambia – blandt andet ved at engagere 280 unge piger og kvinder fra flere regioner i medieforståelse, faktatjek og meget andet.

Det er ellers ikke, fordi MAJaC mangler kvindelige studerende eller undervisere, men kigger man på de ledende stillinger i Gambias medielandskab, tegner der sig et mere traditionelt billede. Der findes kun få – hvis nogen – kvindelige chefredaktører i Gambia. Det vil Banna og Meita være med til at ændre på. Med stærk opbakning fra akademiet arbejder de målrettet for at skabe holdningsændringer i både branchen og samfundet.

Projektet er udviklet i samarbejde med den Berlin-baserede organisation ROG – Agency for Open Culture and Critical Transformation – og er fuldt finansieret af tyske udviklingsmidler. Der er tale om et étårigt pilotprojekt.

I løbet af de første seks måneder har Banna og Meita været aktive i størstedelen af Gambias fem regioner. Her har de holdt workshops med kvindelige mediearbejdere, journalister, kommunikatører, rettighedsaktivister og medlemmer af forskellige medieklubber.

Der har været fokus på at skabe synlighed omkring de særlige udfordringer, kvinder møder i mediebranchen:
Hvorfor er det så få kvinder, der når til tops?
Hvordan tackler man bedst de barrierer, der opstår under uddannelse eller karriere?
Og hvorfor er der stadig emner, der sjældent bliver dækket i medierne, blot fordi de opfattes som “kvindeemner”?

I maj samles deltagerne til en afsluttende event i hovedstaden Banjul, hvor projektets “guide” også vil blive præsenteret. Et af kerneelementerne i YouMiLi er nemlig at udvikle en manual – en håndbog for fremtidens kvinder i medierne.

Gennem hele projektet er der indsamlet erfaringer, gode råd og konkrete anvisninger på, hvordan man kan skabe forandring – både for sig selv som enkeltperson og i mediebranchen som helhed.

Projektet afsluttes med udgivelsen af guiden i maj/juni.

Se Banna Sabally deltage i QTV’s præsentation her:
🔗 QTV Facebook

Følg projektet på Facebook:
🔗 YouMiLi – Young Women’s Media Info Literacy Initiative

Liv og lemmer – en overspringøvelse: Om at være eller ikke være lemmer

Af Lars Møller, forperson Da jeg slog lemmer op i den store Ordbog over det danske sprog, var den første betydning af lem en lille dør – som i kattelem. Og I vil se til medlemsforsamlingen, at jeg stadig har en kattelem, selvom min kat, den 18-årige Micio, døde sidste år. Den anden betydning af lem er langt mere omfattende, og den handler […]

Read More

For 150 kr. – liv og lemmer: 80 dejlige medlemmer gør det igen!

Af Lars Møller, medlem På medlemsfronten sker der tre ting i 2025:• Der kommer flere aktivister. Det arbejder vi på. Det kan du høre mere om på medlemsforsamlingen.• Der kommer flere medlemmer. Det kan du læse mere om nedenfor.• Vi får styr på vores opkrævning af kontingent, så det aldrig sker igen, at der går […]

Read More

En aften med liv og lemmer: Kom til medlemsforsamling i GAMES

Der skulle nok have stået: En aften med liv og medlemmer, fyr og flamme, gør dog noget, løb for livet, brug dog tiden, elsk hinanden. Gør dog noget, uret tikker, hjertet banker, hele verden fra forstanden. Af Lars Møller, forperson for GAMES, på valg For det er første gang, at vi alle i GAMES mødes […]

Read More

Julegaveregn over de gambiske medier – Årets prisuddeling var en fest for god og modig journalistik

(Derfor: Giv en god historie i julegave! Ved at give et medlemskab til en, så måske kunne finde på at læse en nyhed som den her, er du med til at oplyse om alt det fede, de og vi laver i Gambia).

Read More

Stærkere ledelse og fællesskab: Sang Mendys vision for fremtiden

Sang Mendy, leder af MAJaC, har skrevet en inspirerende hilsen om sine oplevelser på et kursus i Transformational Leadership. Kurset har givet ham nye indsigter i, hvordan han kan styrke sine kolleger og skabe positive forandringer i organisationen. Læs hans tanker om ledelse, tillid og fremtiden her.

Read More