GAMES for fuld knald i Gambia – knald eller fald

Af Lars Møller, formand.

Siden januar har vi haft travlt med at skrive ansøgninger. Og vi, det er GAMES og partnerne i Gambia – Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) og Gambia Press Union (GPU).

Den største ansøgning har vi lavet sammen med medieakademiet, der uddanner både journalister og kommunikationsfolk. Vi søger CISU (Civilsamfund i Udvikling) om 4,2 millioner kr. over 3½ år – og CISU er den NGO, der administrerer flere store puljer til udviklingsbistand for Danida og Udenrigsministeriet, blandt andet Civilsamfundspuljen, som vi søger.

En genial eller en gal mands værk

Chain of Changemakers hedder projektet. Ansøgningen starter med at beskrive projektet i 1000 anslag, der oversat lyder sådan:

  • Formålet med projektet er at bryde med det gambiske afhængigheds-syndrom ved at give mindst 644 borgere civilsamfundsaktører – muligvis op til 1272 – mulighed for at tage rollen som proaktive changemakers (skabere af forandring).
  • For at dette kan ske, opbygger projektet kapaciteten hos 44 medier og civilsamfundsorganisationer, så de kan styrke deres målgrupper til at blive changemakers og co-creators (medskabere af forandring). 
  • Og for at få det til at ske opbygger projekt MAJaC’s kapacitet, så de igen skal kapacitetsopbygge udvalgte medier og CSO’er på et nyt strategisk niveau. 
  • Det kalder vi er Action Learning for Change
  • Resultaterne er håndgribelige og målbare forandringer skabt af aktive borgere for at forbedre deres levevilkår, deres lokalsamfund og deres deltagelse i Gambias skrøbelige demokrati. 
  • I projektets sidste fase fremlægger en civilsamfundskoalition resultaterne i en National Plan for borgerledet forandring og udvikling. 
  • Det er det, vi kalder Action Advocacy: We walk the talk.

Da vi fik rådgivning fra CISU, fik vi refereret en kommentar fra en rådgiver, der læste med: Dette er enten en genial eller en gal mands værk. 

Hvad projektet mere går ud på, forklarer vi på generalforsamlingen den 16. maj. Samme dag får vi nemlig svar fra CISU – så det er knald eller fald.

GPU-projektet forlænget et halvt år

Det meste af bestyrelsen var jo i Gambia i forbindelse med evalueringen af det projekt, hvor vi og GPU nu i over fire år har arbejdet med at udvikle både GPU som fagforening og forholdene for de gambiske medier.

Evalueringen var lærerig: Det var mange ting, der lykkedes, og mange ting, der skal rettes op på. 

Alt det diskuterede vi mellem de tre partnere i januar, og bagefter lagde vi en slagplan.

Det endte med en ansøgning til CISU om at forlænge projektet med et halvt år – og en aktivitetsplan for især GPU og MAJaC (excuse my English):

  • GPU development of an Onboarding Manual for Board and Staff: 15 GPU Board Members and Staff will be trained for 2 days on onboarding and an Onboarding Manual will be developed for future use. 
  • GPU systems for documentation and archiving: A consultant will be hired to develop a professional, efficient, and effective mechanism, system and structures for documentation and archiving. 
  • General Annual Meeting with GPU members: Reform of statutes and extension of the board: The evaluation and the retreat recommended a revision of GPU statutes to secure e.g. staggered elections, longer election period, extended board (e.g. an advisory board with representatives from affiliates etc.), a closer MAJaC-GPU cooperation.
  • Improved accounting systems for GPU, MAJaC and GAMES: The evaluation recommended that GPU should soonest establish a comprehensive accounting system that can cater for consolidated accounts and financial statements as well as project accounts – with a view to also improve the accounting systems of MAJaC and GAMES and make them mutually compatible. 
  • To use “media viability” tools for training of MAJaC and GPU as organisations: An expert from Makerere University in Uganda will be contracted to provide a consultancy to explore the viability of GPU and MAJaC and conduct a training for 20 GPU and MAJaC Board and staff for 2 days on media viability tools. Knowledge and skills grained from this training will be used in a follow-up activity to develop viability plans for GPU and MAJaC. 
  • ToT for MAJaC on Digital Safety: A 2-day training of trainers for 10 MAJaC Staff will be held on Digital Safety as a follow-up on GPU’s Safety Project – followed by step-down training. 

Vi fik ja fra CISU – og GPU er så små gået i gang. Det er tredje gang, vi forlænger projektet med GPU. Og nu er det knald eller fald, om det lykkes dem og os denne gang.

To konkurrerende UNESCO-ansøgninger 

MAJaC og GPU har begge søgt UNESCO om godt 30.000 US-dollars i støtte til mindre projekter om sikkerhed henholdsvis informationsfrihed. 

Medieakademiet søgte om penge til en videreudvikling af det store safety project, de tre partnere har lavet sammen. Formålet var blandt andet:

  • At udvikle kvinde-specifikke safety manualer og træning 
  • At gøre safety til en arbejdsrutine på landets 12 nærradioer
  • At opdatere Gambia’s “Media Safety Mechanism” med nyt indhold:
    • gender-sensitive safety measures
    • conflict-sensitive journalism
    • conflict management

GPU søgte om støtte til en kampagne sammen med civilsamfunds-organisationer for Gambias nye offentlighedslov. Den blev vedtaget med stort flertal, men er i realiteten ikke trådt i kraft. 

  • GPU vil sammen med medier, NGO’er og borgere kræve adgang til dokumenter i forbindelse med de kommende lokalvalg i april og maj.
  • Samtidig laver de en kampagne, der skal lægge pres på regeringen.

Det blev knald for GPU og fald for MAJaC. Blandt mange andre ansøgere vandt GPU dette års særlige pulje for mediestøtte i Gambia, mens MAJaC tabte.

For GAMES er det sært, at MAJaC og GPU konkurrerer om donor-pengene, men det fremmer måske i virkeligheden, at begge parter udvikler mere effektive ansøgninger?

Nu har MAJaC til gengæld et grydeklart safty-project, de kan søge andre donorer om. Hvis de gør det, er det vel atter et knald eller fald.

En ekstra lille ansøgning

For et par uger siden foreslog MAJaC’s direktør, Sang Mendy, at vi søgte CISU om endnu et lille projekt. Han havde opdaget, at ingen gjorde noget seriøst for at få valgdeltagelsen op til de kommende lokalvalg i kommuner og regioner. 

Det er et demokratisk problem, mener Sang, for ved sidste lokalvalg var det kun en tredjedel af vælgerne, der stemte.

Derfor foreslog han et lille projekt, hvor MAJaC i hver af Gambias 7 regioner laver en masterclass for 20 såkaldte influencers – både nogle, som MAJaC har uddannet, og nogle succesrige selvlærte influencers. Det giver i alt 140 influencers landet rundt.

Typisk har de mest indflydelsesrige journalister og kommunikationsfolk over 1000 følgere. Det giver minimum 140.000 følgere landet rundt, som så igen deler videoer og andet indhold, som opfordrer alle til at snakke med deres familie, naboer og alle mulige andre om, hvor vigtigt det er at stemme til lokalvalgene. På den måde bliver hele landet ramt. 

Fun fact: Mobiltelefoner er der nok af: 

  • Der er 4 millioner mobilforbindelser i Gambia – til en befolkning på ca. 2,6 millioner. 
  • De fleste gambiere har to eller tre smartphones, fordi det er billigere at kommunikerer inden for samme netværk.
  • Over halvdelen af befolkningen havde adgang til internet i 2022. 

Vi søgte CISU’s pulje til ”små indsatser” om projektet her efter påske. Og nu er det knald eller fald, om vi får det.

Julegaveregn over de gambiske medier – Årets prisuddeling var en fest for god og modig journalistik

(Derfor: Giv en god historie i julegave! Ved at give et medlemskab til en, så måske kunne finde på at læse en nyhed som den her, er du med til at oplyse om alt det fede, de og vi laver i Gambia).

Read More

Stærkere ledelse og fællesskab: Sang Mendys vision for fremtiden

Sang Mendy, leder af MAJaC, har skrevet en inspirerende hilsen om sine oplevelser på et kursus i Transformational Leadership. Kurset har givet ham nye indsigter i, hvordan han kan styrke sine kolleger og skabe positive forandringer i organisationen. Læs hans tanker om ledelse, tillid og fremtiden her.

Read More

CISU budskab gav deltagerne hjemmearbejde efter højskoleweekend

CISU brugte sin årlige højskoleweekend for medlemmerne til at løfte sløret for de kommende ændringer i tildelingsstrategier.

Read More

Gambia indgår aftaler om eksport af arbejdskraft

Der er mange måder at løse “migrationskrisen” i Gambia på. Mens MAJaC opretter flere studiepladser og samler NGO’erne i et nyt netværk, indgår den gambiske regering aftaler med Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Spanien.

Read More

En dansk perle i Tanzania

Da Mellemfolkeligt Samvirke for cirka 15 år siden holdt op med at sende udviklingsarbejdere på toårige ophold i Afrika, Asien og Latinamerika, var der mange, der troede, at det kursuscenter i Tanzania, hvor MS’ere i årtier blev forberedt på tilværelsen som frivillige/udviklingsarbejdere, ville lukke. Men nej, centret er der endnu – og det har også GAMES nydt godt af.

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *