Foto: Buba i dokumentaren Home Again af den gambiske instruktør Babucarr Manka. Dokumentaren skildrer hjemvendte gambiere, der har overlevet en søkatastrofe i forsøget på at nå drømmen om Europa.Du kan se dokumentaren nederst i artiklen.
Af Marianne Frederiksen
Næsten hver eneste uge er de europæiske medier fyldt med hjerteskærende billeder af synkende både med mennesker – ofte unge mænd, der drømmer(te) om et bedre liv i Europa.
Mange af migranterne kommer fra Vestafrika, heriblandt Gambia, som er et af de lande i verden, der har flest illegale migranter i forhold til befolkningens størrelse.
Derfor har GAMES besluttet sig for at undersøge, om vi i samarbejde med vores faste partner i Gambia – Media Academy for Journalism and Communication (MAJaC) kan være med til at skabe flere muligheder for Gambias unge og bidrage til en mere nuanceret fortælling om de mange negative aspekter af ”the backway”, som turen over Middelhavet også kaldes.
Med støtte fra CISU har vi netop afsluttet et 3 måneders projekt med titlen ”Innovate to combat emigration”. Det korte projekt har tjent som en pilot på, om det vil være muligt at skabe en platform for civilsamfundsorganisationer i Gambia, som allerede er engagerede i migrationsproblematikken. Med det korte projekt ønskede vi at undersøge, om der er interesse for at skabe fælles aktiviteter og kampagner, der vil kunne engagere unge og ændre på deres holdning til migration gennem kurser og praktikpladser, samt gennem fælles kampagner.
Nyt projekt: Drømmen om Gambia
I august måned besøgte vi derfor vores partnere i Gambia og deltog i flere spændende workshops, ligesom vi fik mulighed for at mødes med nogle af de migranter, som havde forsøgt ”the backway” uden held. I besøget deltog Lars Møller, Poul Tang, Ditte Weber og skribenten.
Der var stor opbakning blandt de mange civilsamfundsorganisationer bestående af blandt andet hjemvendte migranter og unge aktivister, til at styrke samarbejdet og skabe fælles kampagner og arbejde sammen om nye aktiviteter. Og der var allerede mange gode eksempler på initiativer, som fortjente mere information og større udbredelse.
Organisationerne efterlyste derfor flere kurser fra MAJaC i blandt andet kommunikation, ligesom MAJaC blev opfordret til at udvikle videre på deres film og fotografikursus, der netop har været oprettet som et tilbud til hjemvendte migranter.
Fordi Gambia er et hotspot for illegal migration, er alle de internationale organisationer til stede i Gambia. Vi havde lejlighed til at mødes med flere af dem og blev bekræftet i behovet for at styrke samarbejdet mellem de allerede engagerede civilsamfunds-organisationer.
Derfor har vi i samarbejde med MAJaC udarbejdet et nyt projekt med en finansiering på knap en million, som vi håber at CISU finder støtteværdigt. Projektet bygger videre på de erfaringer, vi fik med os fra besøget i august måned og vil forhåbentligt være med til at få flere unge til at drømme om en fremtid i Gambia frem for i Europa.
En af MAJaCs tidligere elever, har produceret denne dokumentar, som skildrer livet blandt unge hjemvendte migranter. Filmen har vundet flere priser og er absolut værd at se.
DOKUMENTAR: Home Again af instruktør, Babucarr Manka.
Kvinderne og den manglende synlighed
Ambitionerne fejler ikke noget, når Banna Sabally og Meita Touray sætter sig i spidsen for nye projekter i MAJaC. De er begge faste undervisere på akademiet og har de sidste otte måneder været projektledere på YouMiLi (Young Women’s Media Info Literacy Initiative). Af Marianne Frederiksen Projektet har som mål at skabe et frit, uafhængigt og mangfoldigt medielandskab […]
Liv og lemmer – en overspringøvelse: Om at være eller ikke være lemmer
Af Lars Møller, forperson Da jeg slog lemmer op i den store Ordbog over det danske sprog, var den første betydning af lem en lille dør – som i kattelem. Og I vil se til medlemsforsamlingen, at jeg stadig har en kattelem, selvom min kat, den 18-årige Micio, døde sidste år. Den anden betydning af lem er langt mere omfattende, og den handler […]
For 150 kr. – liv og lemmer: 80 dejlige medlemmer gør det igen!
Af Lars Møller, medlem På medlemsfronten sker der tre ting i 2025:• Der kommer flere aktivister. Det arbejder vi på. Det kan du høre mere om på medlemsforsamlingen.• Der kommer flere medlemmer. Det kan du læse mere om nedenfor.• Vi får styr på vores opkrævning af kontingent, så det aldrig sker igen, at der går […]
En aften med liv og lemmer: Kom til medlemsforsamling i GAMES
Der skulle nok have stået: En aften med liv og medlemmer, fyr og flamme, gør dog noget, løb for livet, brug dog tiden, elsk hinanden. Gør dog noget, uret tikker, hjertet banker, hele verden fra forstanden. Af Lars Møller, forperson for GAMES, på valg For det er første gang, at vi alle i GAMES mødes […]
Julegaveregn over de gambiske medier – Årets prisuddeling var en fest for god og modig journalistik
(Derfor: Giv en god historie i julegave! Ved at give et medlemskab til en, så måske kunne finde på at læse en nyhed som den her, er du med til at oplyse om alt det fede, de og vi laver i Gambia).