Hans navn er Tijan, men mange danskere kender ham bedre som Tiger

Hans navn er Tijan, men folk heroppe kalder ham Tiger … Typisk dansk humor med en underforståelse, man skal være dansker for at forstå.

Af Lars Møller, ven med Happy Dad (også kendt som Tiger)

Det var de danske Spies-turister, der omdøbte taxachaufføren med det franskklingende navn Tijan til det danske Tigeren og videre til det engelske Tiger – prøv at gæt hvorfor.

Det hele startede for 50 år siden, da Spies begyndte at sende turister til Gambia – The Smiling Coast of Africa. Og turister, de skal have en taxa lige uden for døren, og der kommer Tijan ind i billedet.

Min historie med taxachaufføren Tijan begyndte for snart 25 år siden, da jeg arrangerede den første åbne uddannelse i ”Journalistik fra hele verden” i fire moduler. På tredje modul gik turen til det engelsktalende Gambia og Spies-hotellet Bungalow Beach, hvor jeg boede med 16 studerende. 

De havde alle sammen brug for en taxa ind til byen, og den mest populære taxachauffør, det var en, de kaldte Tiger. Jeg mødte ham snart, og det var rigtigt, hvad de sagde: Tiger var dygtig, han var pålidelig, og så kunne han snakke lidt dansk, som han havde lært af Spies-turisterne. 

Kurset kørte år efter år – og alle nye studerende elskede ham. Og det samme gjorde de danske turister, der også kom tilbage år efter år. Alle anbefalede Tiger.

Tiger var hans professionelle navn. Hans rigtige navn var Tijan S. Faal, en ganske almindelig mand, der havde en kone og to små børn. Og de blev et problem for taxa-forretningen. Hans børn blev nemlig så bange for det farlige tiger-navn, at han lovede at skiftede det ud med Happy Dad.

Som sagt, så gjort. Han sagde til alle, at nu hed han Happy Dad, og skrev det endda i forruden af sin bil. Det virkede, i hvert fald på alle de lokale rundt om i Greater Banjul, der råbte Happy Dad og vinkede, så snart de så hans bil. For Tiger var en populær mand, hvor end han kom frem.

Også de fleste turister kaldte ham Happy Dad – undtagen danskerne. Tijan prøvede også at forklare os journalister, at han hellere ville hedde Happy Dad. Men uden held. Vi elskede navnet Tiger, ligesom de danske turister gjorde det – måske fordi det er et hurtigt navn, måske fordi det spiller sammen med ”Kom en tiger i tanken” fra den gamle Esso-reklame for benzin.

Jeg spurgte forsigtigt, om navneskiftet ikke var bad for business, når nu så mange danskerne elskede Tiger? Men nej, det bekymrede ham ikke. Han var Happy Dad, og det var han glad for. 

Ikke desto mindre fortsatte danskerne med at kalde ham Tiger – og mange gør det den dag i dag.

Først nogle år senere fik jeg spurgt, hvordan han egentlig kom til at hedde Tiger? Og han forklarede det således:

I det fransktalende Senegal, hvor Tijan selv er opvokset, udtaler de hans navn med et svagt ”j” og et lang ”a” som i Arne: ”Tii-jan”. Men det var for svært for de danske turister – både at udtale og høre. Så når de læste navnet, udtalte de det med et dansk j: Tii-jan. Men omtalte de ham som Tii-jan, så spurgte danskerne ”Hvem?” …  ”Nåh, Tigeren”. For ”Tii-jan” lyder jo som ”tigeren” for enhver jyde. Og det blev til Tiger. Tiger, the Taxi Driver

Siden den gang er han blevet skilt, har fået en ny kone, og fået nye småbørn, som er glade for at have en far, som folk på gaden kalder Happy Dad.

Mere kritisk journalistik og flere stærke foreninger

Når man er projektleder som Marianne, kan man have en tendens til at nørde sig meget ned i projektdetaljer og glemme at løfte blikket og se på, hvad der ellers sker i og omkring MAJaC. Det er ikke så lidt. Faktisk er dette svært ikke at blive både forpustet og imponeret.

Read More

MAJaC klar med nye kurser

I mange år har MAJaC drømt om at kunne udvide sin undervisning til også at omfatte egentlige kurser i kommunikation, film/fotografi og digital design. Nu er det virkelighed. Med finansiering via projekt UPCIM har MAJaC været i stand til at udvikle tre nye fag.

Read More

Kvinderne og aktivisterne fik politikerne til at tænke sig om

I mange måneder var det usikkert om det ville lykkes at få parlamentet til at ændre holdning om omskæring af kvinder, men efter en stærk kampagne fra en masse civilsamfundsorganisationer, heriblandt anti-FGM-organisationerne, den kvindelige journalistforening WOJaG og mange, mange andre er det fortsat ulovligt i Gambia at omskære piger og kvinder. 

Read More

Tijan fik en ny taxa

Tijan var ovenud lykkelig, da han fandt sin nye bil. Der var ingen grænser for, hvor godt et køb, det var. Bilen havde tilhørt en hollænder, der var på vej hjem, så han var til at prutte med om prisen. 

Read More

Medlemsforsamling med højt til himlen og god dialog

Solen skinnede. Grillen var glødende, og stemningen lige så varm. GAMES’ medlemsforsamling under åben himmel i Lars’ kolonihave i maj havde lokket 12 medlemmer ud i det fri og to deltog online. Så knap 20% af alle medlemmer deltog i medlemsforsamlingen!

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *