En hæsblæsende tur i MAJaC’s lærende organisation

Det sluttede med at hele lederteamet tog på udflugt – her ses MAJaCs nye Training Manager James Badjie, bagved står direktør Sang Mendy på Bakaus røde klipper.

Af Lars Møller, forperson

Afrejse fra Aarhus lørdag den 13. april kl. 18 – ankomst på hotellet 26 timer senere, søndag aften. Inkluderet var en lang ventetid i Istanbul og en mellemlanding i Nouakchott, Mauritanien. 

Næste morgen startede tre dages kursus.

  • Mandag, tirsdag, onsdag holdt vi kursus i at undervise (TOT, Training of Trainers) for nye og gamle undervisere på medieakademiet (MAJaC). 
  • Torsdag fulgte en hel dags workshop, hvor en gruppe af undervisere, den nye training manager og mig selv gav MAJaC’s training manual et grundigt eftersyn, lidt ligesom når man sender bilen på værksted, før den skal til syn. 

Sidst på dagen holdt jeg møde med vores anden partner, Gambia Press Union – både for at gøre status og snakke om fremtiden med nye projekter.

  • Fredag og lørdag lavede jeg to dages workshop i Organisational Learning – den lærende organisation – med MAJaC’s seks ledere og enkelte trænere
  • Søndag var fridag. Det vil sige, at jeg holdt møder med det gambiske pressenævn (Gambia Media Council) og en fattig skrædder, der klager over den måde, han blev behandlet på i medierne (et dansk medie, vel at mærke … fortsættes i næste nummer). 

Derudover skrev jeg indlæg til MAJaCs nye training manual. 

Og så var jeg med Tijan, the taxixdriver, ude at prøvekøre en ny bil (mere om det i næste nummer).

  • Mandag og tirsdag: De to næste dage gik med oplæg til nye strategier, templates og værktøjer – sammen med den nye ledelse. 

For eksempel til en MEL-template (til Monioring, Evaluation, and Learning) til projektevaluering; en “cost-benefit calculator” til salg af kurser/oplæg til en businessplan; “Guidelines for the CSO Coalition”; Innovation and Entrepreneurship Mapping.

Ved siden af det hele fik vi tid til at udvikle ideer til nye projekter, bl.a. en kampagne mod genindførelse af kvindelig omskæring og et projekt, der skal bane vejen for flere kvindelige medieledere.

  • Onsdag kl. 4.30 om morgenen gik det hjemad, igen via Nouakchott, Istanbul og København.
  • Torsdag kl. 5.00 var jeg hjemme igen. Lang rejse, men billig flybillet med Turkish Airlines.

Nye ledere
Det er første gang nogensinde, at MAJaC har et egentlig lederteam – med tre nyansatte og to nyudnævnte ledere:

  • James Badjie – leder af kurser og underviser, nyansat med masser af lyst og energi
  • Alhagie Jobe – leder af bogholderi og regnskab, nyansat med at få forretningen op i gear
  • Lamin Keita – leder af administrationen, nyansat, har desuden erfaring IT og undervisning
  • Abibatou Ceesay – leder af kommunikation, hvor hun som den eneste ansatte er meget produktiv
  • Mustapha Ceesay – leder af Journalism Department og koordinator på det nye CISU-projekt
  • … og så direktør Sang Mendy, der ind til nu har været meget alene om at lede akademiets fremdrift.

Det var en fornøjelse at arbejde sammen med den gruppe. Fra den første dag var de med på ideen om at opbygge den lærende organisation. Det endte med et udkast til en Organisational Learning Strategy

For ledergruppen blev hele forløbet otte dages intensiv og produktiv teambuilding. Vi endte da også med at gå ud og spise en af de sidste aftener – på en forventet efterbevilling fra foreningen.

Nye undervisere
Intensive var også de tre dage med training of trainers, hvor alle deltagerne underviste og fik feedback i flere omgange. De blev udfordret til at teste af i praksis, hvad de lærte gennem teori og øvelser.

Evalueringen var overvældende god. Deltagerne mente, at vi nåede alle 16 læringsmål, selv om der nu var tre, som kun blev delvist nået. 

Det var sjovt at arbejde med de nye lærere fra den nye uddannelse i Film and Photography. De er meget erfarne som instruktører, producenter og visuelle kommunikatører – og det smitter af på den måde, de underviser på.

Ny Learning Portfolio 
Men også lederne kom i spil som undervisere – og det samme gjorde erfarne undervisere som Meita Touray og Banna Sabally. 

De var alle sammen meget optaget af at lære mere gennem en struktureret refleksiv praksis. Jeg præsenterede en model, jeg har udviklet, en Learning Portfolio. Det er en struktur for, hvordan man årligt kan sætte mål for sin egen faglige udvikling – som underviser eller leder. Næste skridt at lave en plan for at lykkes med det. Til sidst dokumenterer man det lærte i en portefølje – i form nye metoder, nye kursusplaner, højere niveau, mere teori.

Mere kritisk journalistik og flere stærke foreninger

Når man er projektleder som Marianne, kan man have en tendens til at nørde sig meget ned i projektdetaljer og glemme at løfte blikket og se på, hvad der ellers sker i og omkring MAJaC. Det er ikke så lidt. Faktisk er dette svært ikke at blive både forpustet og imponeret.

Read More

MAJaC klar med nye kurser

I mange år har MAJaC drømt om at kunne udvide sin undervisning til også at omfatte egentlige kurser i kommunikation, film/fotografi og digital design. Nu er det virkelighed. Med finansiering via projekt UPCIM har MAJaC været i stand til at udvikle tre nye fag.

Read More

Kvinderne og aktivisterne fik politikerne til at tænke sig om

I mange måneder var det usikkert om det ville lykkes at få parlamentet til at ændre holdning om omskæring af kvinder, men efter en stærk kampagne fra en masse civilsamfundsorganisationer, heriblandt anti-FGM-organisationerne, den kvindelige journalistforening WOJaG og mange, mange andre er det fortsat ulovligt i Gambia at omskære piger og kvinder. 

Read More

Hans navn er Tijan, men mange danskere kender ham bedre som Tiger

Hans navn er Tijan, men folk heroppe kalder ham Tiger … Typisk dansk humor med en underforståelse, man skal være dansker for at forstå.

Read More

Tijan fik en ny taxa

Tijan var ovenud lykkelig, da han fandt sin nye bil. Der var ingen grænser for, hvor godt et køb, det var. Bilen havde tilhørt en hollænder, der var på vej hjem, så han var til at prutte med om prisen. 

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *