Kampen for sandheden

Kebba Jeffang, der er tidligere MAJaC-studerende og nu arbejder på mediet Malagen.

Af Marie Wedderkopp Svane

I januar var jeg så heldig som studentermedhjælper hos GAMES at besøge Gambia, hvor hovedformålet var et retreat med vores samarbejdspartnere. Men det var også en unik chance for mig, der for første gang besøgte landet, at dykke ned i Gambia’s medieverden. Med kamera og lydudstyr gik vi på opdagelse og besøgte flere forskellige medieorganisationer.

I en taxa satte vi kursen mod mediet Malagen, som holdt til i et beskedent kontor langs en trafikeret vej. De beskriver sig selv som Gambias første medieorganisation for undersøgende journalistik. Det er en non-profit organisation, hvis primære formål er at fremme åbenhed i regeringen og bekæmpe korruption. Navnet “Malagen” har en helt særlig betydning, da det oversættes til “sandheden” på Jola, som er et af de sprog, der tales af etniske grupper i Gambia.

I Gambia, hvor medierne historisk set har stået over for udfordringer som censur og manglende pressefrihed, er navnet “Malagen” meget symbolsk for den bølge af frie medier, der er begyndt at blomstre i landet.

Selvom det er lidt af en kliché, er det nemt for os i Danmark at tage demokratiske værdier som ytringsfrihed og en uafhængig presse for givet. I Gambia mødte jeg dygtige journalister og redaktører, som hver dag arbejder for at fremme åbenhed i regeringen og bekæmpe korruption. Malagen, som opererer som en non-profit organisation i et land, hvor det kan være en udfordring at finde økonomisk støtte, er et glimrende eksempel på den kamp.

At læse om Gambia og dets medieverden er én ting, men at møde de journalister, der kæmper for en lysere fremtid for det gambiske medielandskab, er noget helt andet. Jeg forlod Gambia med en kæmpe respekt for de mange journalister, der kæmper utrætteligt for at bringe sandheden frem i lyset. 

I nedenstående video, kan du se Kebba Jeffang fortælle om Malagen:

Gambisk aktivist er en af de hundrede vigtigste personer i verden på sundhedsområdet

Magasinet TIME udpeger hvert år hundrede personer med mest indflydelse, og i år er den gambianske aktivist er med på listen.

Read More

Omskæring af kvinder bliver måske lovligt i Gambia

Sang Mendy, direktør på MAJaC, kæmper i samarbejde med flere organisationer om at forslaget om lovliggørelse af kvindelig omskæring ikke bliver en realitet. Af Rasmus Stouby Medieakademiet MAJaC forsøger med hjælp fra GAMES at rejse penge til en kampagne, som skal bekæmpe et forslag om lovliggørelse af kvindelig omskæring. I 2015 blev det ulovliggjort i […]

Read More

En hæsblæsende tur i MAJaC’s lærende organisation

Læs om Lars Møllers tur til Gambia, hvor han både holdt kursus i at undervise (TOT, Training of Trainers), holdt workshop med Organisationen Learning og udviklet ideer til fremtidige projekter.

Read More

Gambia goes to Roskilde

Gambia skal da med på Roskilde – om ikke i år, så næste år! Vil du være med til at få det til at ske?

Read More

Husk generalforsamlingen – og kom med P8 Jazz til Gambia

Tidspunktet for den årlige generalforsamling nærmer sig – torsdag den 16. maj. Og i år jazzer vi generalforsamlingen op sammen med DR P8 Jazz. DR’s jazzfolk har nemlig været i Gambia en hel måned her i foråret og sendt adskillige programmer undervejs. Selvfølgelig mest om og med musik, men også om forholdene i Gambia. 

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *