Dansk ambassade rykker tættere på Gambia

Af Jesper Heldgaard

”Afrikas århundrede”. Sådan lyder titlen på den Afrikastrategi, regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen, lancerede mandag den 26. august. Budskabet er, at vi skal ændre vores syn på Afrika fra at være problemernes kontinent til et kontinent af muligheder – også for danske virksomheder.

Det er den første samlede danske strategi for Afrika nogensinde, men samtidig en del af en international udvikling. Flere og flere lande annoncerer i disse år Afrikastrategier. Så sent som ugen før gjorde Norge det.

Men betyder den nye strategi noget som helst for de danske relationer til Gambia? Ikke direkte. Men det gør nogen af de konkrete beslutninger, som strategien medfører. Vigtigst for Gambia er det, at regeringen nu vil åbne en dansk ambassade i nabolandet Senegal. Begrundelsen er, at Senegal er et af de lande, der kommer flest migranter fra til de europæiske grænser, og at “Senegal er et toneangivende land i Vestafrika med en lang demokratisk tradition i en geografisk kontekst præget af militærkup”.

Distance til ambassade reduceres med næsten 900 km
Med en ny dansk ambassade i Senegal må det forventes, at Gambia fremover skal dækkes af den danske repræsentation i Dakar. Hidtil er Gambia blevet dækket fra Bamako, hovedstaden i Mali. Men her lukker Danmark ambassaden (ligesom ambassaden i Burkina Faso lukkes) pga. uro og militærkup de seneste år.

Bamako ligger mere end 1100 km fra Banjul, mens Dakar, Senegals hovedstad, blot er 292 km væk. Dermed reduceres afstanden til den relevante danske ambassade med næsten 900 km. At den danske udkigspost nu rykker så meget tættere på Gambia, giver gode muligheder for, at Gambia de kommende år kan komme til at stå lidt tydeligere på den danske radar, og at lydhørheden over for at støtte indsatser i Gambia øges.

Faktisk har Gambia for årtier siden modtaget ganske pæne beløb i dansk bistand. Tilbage i 1980erne modtog Gambia 125 millioner kroner i støtte til – dansk-leverede – el- og kølehusprojekter, men hurtigt derefter var det slut med officiel, dansk bistand til Gambia.

Senegal har heller ikke modtaget officiel, dansk bistand i flere årtier, men var i 1980erne blandt de store modtagerlande med i alt 400 millioner kroner i dansk bistand frem til og med 1989.

Danske CSOer stærkt repræsenterede i Gambia
Selv om den officielle dansk bistand til både Gambia og Senegal sluttede for mange år siden, så er danske civilsamfundsorganisationer overraskende godt med i de to lande. Det kan man se på CISU’s verdenskort. Det fortæller, at hele 14 af CISU’s medlemsorganisationer er aktive i Gambia med 16 aktive bevillinger. De tilsvarende tal for Senegal er 8 aktive medlemsorganisationer med blot 2 aktive bevillinger. I betragtning af at Burkina Faso og Mali i mange år har været såkaldte prioritetslande i det danske udviklingssamarbejde, kan det overraske, at kun 12-13 af CISUs medlemsorganisationer er aktive i hvert af de 2 lande, hvor der også kun er 4 (Mali) og 3 (Burkina Faso) aktive bevillinger. Tilsammen tegner det et billede af, at Gambia, sin liden størrelse til trods, er dét land i regionen, hvor det folkelige danske engagement er størst – og som altså nu får en dansk ambassade tættere på.  

GAMES’ nye bestyrelse

GAMES har for nyligt konstitueret en ny bestyrelse – tilsammen med årtiers erfaring fra Gambia og journalistik. Lars Møller – formand Lars Møller (1957) er freelance journalist, underviser og mediekonsulent, og har arbejdet med medieudvikling i mange lande verden over. Sissel Rosenberg – næstformand Sissel Rosenberg (1993) er  uddannet i Afrikastudier og har i flere […]

Read More

MAJaC’s perspective

Af Sang Mendy From MAJaC’s perspective, GAMES has been an important and valued partner in strengthening journalism and communication in The Gambia. From one programme with a single class of twenty to four programmes, accommodating more than eight classes with over 200 students. The partnership has created training opportunities and professional engagement for Gambians to […]

Read More

20 år i Gambia gjorde en forskel

Gambia står et helt andet og langt bedre sted end for 20 år siden, da GAMES blev etableret. GAMES’ vedholdende støtte til at gøre vore stærke gambiske partnere endnu stærkere har bidraget til forandringerne.

Read More

Tredje gang er lykkens gang!

#krydsfingre. Igen er der flere ansøgninger til Civilsamfundspuljen, end der er penge til. I kategorien ”Store Projekter”, som GAMES søger, skal i alt 64 ansøgninger dele 38,8 mio. kroner. Man kan max søge 700.000 kr. og hvis alle gør det, står en femtedel af ansøgerne med håret i postkassen.

Read More

Kom til medlemsforsamling 6. maj i GAMES

GAMES inviterer alle vores dejlige medlemmer til medlemsforsamling onsdag den 6. maj.

Read More