Tætpakket studietur

17 deltagere deltog i GAMES studietur til Gambia i november 2018.

En evaluering efter turen viste at der var stor tilfredshed med turen, og da vi efterfølgende fra vore partnere i Gambia har hørt, at de var meget glade for den massive repræsentation fra Danmark, herunder den samlede GAMES bestyrelse, må vi konkludere at turen opfyldte sit formål.

For interesserede kan man på godt 10 minutter se indtryk fra besøget på https://youtu.be/a4BL2gzDmgo

Turen var tæt pakket med besøg, og Lars Møllers dybtgående kendskab til Gambia åbnede døre i medieverdenen, som ingen nok så dygtig Spies-guide kunne matche. Dermed være også sagt, at det turistmæssige fik en mindre central betydning end de faglige besøg i Gambia.Så selv om vejret var fantastisk, strandene som man forestiller sig i Bountyland og myggene holdt sig borte, er det de mange indtryk tæt på gambianerne, som fæstnede sig på nethinden.

I løbet af turen kom vi omkring Gambia Press Union og MAJaC Media Academy and Communication, skoleprojekter, community radio-station, politiske forhold og såvel trykte som elektroniske medier. De enkelte besøg gav grobund for gode diskussioner om forhold i Gambia – og hvordan vi bedst er med til at hjælpe på forholdene derned.

Afrikansk venlighed
Faktisk var det de mere turist-mæssige tiltag der scorede lavt i deltagernes bedømmelse af turen: besøg i Kunte Kintehs landsby, sejlads på Gambia floden og livet på vores Spies-hotel.

For folk der har prøvet at lave arrangementer i Gambia, ved man, at det er vanskeligt at få alt til at klappe, men på grund af vore afrikanske venners venlighed, lykkedes næsten alt vi have planlagt hjemmefra.

Hvad vi ved til næste studietur er, at vi måske kan researche lidt bedre hvad vi skal besøge, og frem for alt bede vore oplægsholdere holde mere strukturerede oplæg og sænke tempoet – det er vanskeligt i lang tid at høre oplæg, godt nok på engelsk, men med kraftig gambiansk accent.

Trafik og veje i Afrika
Man er på sådan en tur oppe mod en række logistiske udfordringer, for trafikken er proppet, bilerne absolut ikke i bedste stand, vejene endnu værre og det som på et kort ser ud til 30 kvikke kilometer bliver let til 1-2 timers kørsel på grund af ovenstående forhold.

Men når deltagerne er med på at hjælpe så løses problemerne også hen ad vejen. Så den samlede bedømmelse må være at med de muligheder var til rådighed blev studieturen gennemført med det bedst mulige resultat.

Et nyt projekt med MAJaC er på vej

GAMES søger nu CISU (Civilsamfund i Udvikling) om en halv million kroner til et nyt projekt sammen med Media Academy for Journalism and Communication (MAJAC).

Read More

Det diskrete fyrtårn for alverdens iværksættere

Mogens Thomsen, der i 2016-17 var en ihærdig og kyndig projektleder for GAMES, er død. Mogens var også blandt pionererne for fairtrade i Danmark og hjalp – fra sin base i Aarhus – iværksættere over hele jordkloden.

Read More

Partnerne lærer at administrere og dokumentere

GAMES’ projektleder Torben Frederiksen er netop vendt hjem fra en tur til Gambia. Formålet med turen var at hjælpe GAMES samarbejdspartnere GPU og MAJaC med at dokumentere alt det, man nu skal, når man har vokseværk med mange projekter, budgetter og rapporter, der skal skrives.

Read More

The 3 Years Jotna-demonstrationer blev voldsomme

Det var rigtigt af GPU at prioritere sikkerhedskurser før demonstrationerne i december og januar. For det gik som spået, der var flere protester, og de udviklede sig. Heldigvis uden at journalister led alvorlige skader.

Read More

GAMES i gambisk TV

I sidste nyhedsbrev fortalte jeg om sikkerhedskurser for journalister i Gambia, en training of trainers inden for det, der kaldes Safety Training for Journalists. Både radio, tv og aviser dækkede begivenheden – og nu har vi fået en nyhedsudsendelse fra den private, kommercielle station QTV.

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *