Støt GAMES

Gambia Media Support er drevet af frivillige kræfter. Vi sætter stor pris på al den hjælp, vi kan få. Og der er mange måder at hjælpe på:

1. Bliv medlem – det koster kun 150 kr. om året
Gambia Media Support er en medlemsforening og vil gerne have mange medlemmer, både aktive, der engagerer sig i organisationens arbejde, og de mere passive støtte-medlemmer. Vi skal nemlig have mindst 50 medlemmer for at kunne søge om støtte hos vores største og vigtigste bidragyder, CISU – Civilsamfund i Udvikling, som på vegne af Udenrigsministeriet/Danida forvalter en projektpulje for mindre danske civilsamfundsorganisationer som GAMES Vi er altid glade for at få flere med i fællesskabet omkring aktiviteterne i Gambia og i Danmark, og vi er altid glade for at få flere midler at arbejde med.

Så let bliver du medlem:

  • Indsæt 150 kr. på kontonr. 8401-1071580
  • Skriv din email-adresse og dit navn i “Bemærkninger til modtager”
  • Send gerne en email om din betaling til games@gambiamediasupport.org
  • Husk samtidig at tegne (gratis) abonnement på vores elektroniske nyhedsbrev

2. Bliv frivillig
Du kan gøre en forskel ved at engagere dig i Gambia Media Supports aktiviteter. Vi har mange projekter, store som små. Nogle kører allerede, og andre venter på at blive opfundet.

Som frivillig organisation er vi afhængige af dedikerede og engagerede medlemmer, for vores projekter skabes i høj grad af de aktive medlemmer.

Styrken til at skabe forandring ligger hos de frivillige, aktivisterne, i organisationen. Som medlem og frivillig i Gambia Media Support kan du gøre en forskel for medierne i Gambia. Det er sådan vi forstår ”media-activism”.

Vi har blandt andet brug for din hjælp til: Projekter, undervisning, nye medier, kommunikation, fundraising, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed.

3. Giv en pengegave
Ønsker du at støtte Gambia Media Supports arbejde, kan du også donere penge til organisationen. Du kan trække det fra i skat, når dit samlede velgørende bidrag på et år er over 500 kr.

Sådan giver du en pengegave:

  • Indsæt dit bidrag på kontonr. 8401-1071580
  • Skriv din e-mail-adresse og dit navn i “Bemærkninger til modtager”
  • Husk samtidig at tegne (gratis) abonnement på vores elektroniske nyhedsbrev

4. Donér udstyr
De gambiske journalister mangler computere, kameraer, mikrofoner og telefoner. Derfor indsamler Gambia Media Support nyt eller brugt udstyr og sørger for, det kommer frem til vore partnere og journalister i Gambia. Så har du en gammel laptop, en smartphone eller et brugt kamera – så kender vi nogle, der vil blive glade for at få det!

Vi modtager IT-donationer fra både private og virksomheder.

Laptops

  • Skal være med strømadapter
  • Minimum 2 GB RAM
  • Minimum 250 GB harddrive

Digitale kameraer

Smartphones

  • Skal være med strømadapter
  • Må ikke være låst til et abonnement

Hvis du vil donere udstyr, så kontakt venligst Troels Nørlem på beatro@roendes.net