Sikkerhed for gambiske journalister

Journalist Kifa Barhama blev banket af politiet. Her laver han en såkaldt Sand Table Analysis af, hvordan det gik til. Omkring står de nye sikkerheds-trænere – og lever sig 100% ind, så de kommer med forslag til, hvordan han måske kunne undgået at få bank.

Gambia Press Union laver en stor indsats for at styrke journalisters sikkerhed.

Af Lars Møller

I november var jeg i Gambia for at lave training of trainers inden for det, der kaldes Safety Training for Journalists – sikkerhedskurser for journalister. Og det gik over al forventning!

For fagforeningen Gambia Press Union (GPU) er medlemmernes velfærd og sikkerhed vigtig. Så vigtig, at det er hjørnestenen i det nye GAMES/GPU-projekt, som startede for et halvt år siden – med knap 3 mio. kr. i støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling), der administrerer Danidas Civilsamfundspulje. 

Sikker dækning af demonstrationer 
Og det er ikke bare snak.

GPU frygter reelt for deres medlemmers liv og levned, når Jotna-oppositionen her i december indkalder gambierne til demonstration mod præsidenten, der ikke vil gå af. I Gambia har de fra diktatoren Jammehs tid kun dårlige erfaringer med demonstrationer, og den nye regering har indkøbt vandkanoner til at kontrollere mængden. 

GPU var bange for, at det går galt, og derfor hyrede de mig ind til at udvikle et kursus i sikker dækning af demonstrationer og civil urolighed.

Mange kurser er spild af penge
Sådan et kursus har jeg aldrig lavet før. Alligevel havde jeg mod på det.

Sikkerhed indgår i mange af mine kurser i valgdækning og undersøgende journalistik, så en vis erfaring havde jeg. Samtidigt har jeg lavet en større, kritisk rapport om, hvordan andre underviser i sikkerhed for journalister.

Det sker i mange tilfælde ved at sende eks-soldater fra britiske specialstyrker ned og lave kursus i alle mulige dramatiske episoder som bortførelse, beskydning og krydsild. Og kritikken var, at kurserne var alt for generelle, alt for tætpakkede, så journalisterne ikke lærte nok af det. Samtidig var de alt for dyre, så kun få kom på kursus. 

Fear makes you careful
Det måtte vi kunne gøre bedre selv – og nu var chancen der. GPU’s nye Welfare and Safety Officer, Therese Gomez, rekrutterede 12 nye trænere fra de gambiske medier til et 5 dages langt training of trainers-forløb. 

Målet var at klæde de 12 på til at undervise selv. Det gjorde vi ved at bruge deres egne erfaringer og oplevelser af farlige situationer til sammen at udvikle et oplevelsesbaseret sikkerhedskursus. 

For det er, som de gamle i branchen siger det: ”Safety tips makes you aware – fear makes you careful”. Der skal mere end gode råd til at forandre adfærd – fra hurtig journalistik til sikker journalistik. Et oplevet behov er også nødvendigt. 

Et oplevelsesbaseret kursus
Så det nye kursus tilbyder ikke bare journalisterne en oplevelse af det farlige, men også en oplevelse af, at man faktisk kan undgå at komme til skade med ret simple forholdsregler. På programmet var både virkelige cases med kollegaer i fare, hvor deltagerne analyserede farer og udveje, og rollespil, hvor deltagerne selv kom i fare.

Det virkede. Både for de nye trænere, og da de selv underviste på et 1-dagskursus for deres kollegaer ugen efter.

Vil du vide mere, så se programmet her: Safety courses for covering demonstrations

Kifa Barhama tog billedet af Solo Sandengs protest og senere også af hans arrestation. Politiet greb ind og smadrede både ham og hans kamera med stave. Solo blev senere torteret til døde.

Se tegnefilmen nedenfor, der fortæller hvordan reporteren Kifa Barhama blev banket af politiet, da han var ude for at dække arrestationen den 14. april 2016 af oppositionslederen Solo Sandeng, der i sit fangenskab blev torteret til døde.

HEAT-kursus i Gambia lykkedes

I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.

Read More

Psykologi motiverer frivillige

Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!

Read More

På højskole med CISU

CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”

Read More

Studieturen til Gambia er udsat

Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023.  Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.

Read More

En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!

Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.  

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.