GAMES vil støtte GPU og kvinderne

Siden 2005 har GAMES samarbejdet med Gambia Press Union (GPU) – og det gør vi stadig. Vi har spillet en afgørende rolle i foreningens udvikling – og vil fortsat gerne gøre det. Men da vi…

Siden 2005 har GAMES samarbejdet med Gambia Press Union (GPU) – og det gør vi stadig. Vi har spillet en afgørende rolle i foreningens udvikling – og vil fortsat gerne gøre det. Men da vi søgte CISU om det nuværende projekt med MAJAC, var der ikke økonomi til også at lave aktiviteter med GPU. 
Sådan skal det ikke fortsætte. GAMES har i flere måneder haft dialog om et fornyet samarbejde med vores mangeårige partner.

Succes med pressenævn
For GAMES ønsker ikke på nogen måde at slå hånden af GPU, selv om foreningen på mange måder klarer sig hamrende godt – med et omdømme som landets stærkeste civilsamfundsorganisation.
I dag har GPU et stort og lønnet sekretariat på mindst fem personer, og på kongressen i august valgte medlemmerne en ny og meget energisk ledelse, der sætter nye projekter i gang.

En anden succes er, at medierne med GPU i spidsen i december lancerer Gambia Media Council, landets første pressenævn, hvis opgave er at håndhæve en etisk selvjustits blandt medierne. Det er en fantastisk sejr – som GAMES og GPU har arbejdet aktivt for i mere end fem år – bl.a. med CISU-støtte.

Mere fokus på kontorarbejdet
Men GPU har brug for solid kapacitetsopbygning, både allround for at få den nye organisation til at fungere mere effektivt og konkret for at udvikle sig fra at være en kamporganisation for pressefriheden til at være en fagforening for medlemmerne. 

GAMES har i mange år arbejdet med at kapacitetsopbygge GPU, igen med CISU-støtte, og spørger man GPU selv, har vi gjort det med succes. Men ikke på de indre baner i forhold til at opbygge en effektiv organisation med medlemslister, kontingentopkrævning, dokumentation og arkiver, bogholderi og budgetter – og så meget andet organisatorisk.

Det er først nu, at de har en organisation og et sekretariat, som kan tage imod og implementere, hvad de lærer. Og det er måske også først nu, at de har overskud til det og selv oplever behovet for fokus på denne mere kedelige del af foreningsarbejdet. Det er i hvert fald, hvad de selv siger.

Kvinder kræver støtte
Den nye ledelse har fået et særligt øje for at støtte de kvindelige kollegaer, som er udsat for undertrykkelse og sexisme på medie-arbejdspladserne. 
En mere kontant støtte til de kvindelige kollegaer i WOJAG (Women Journalists Association of The Gambia) har GAMES arbejdet for i mange år, også med støtte fra CISU. Og det virker som om momentet er der nu – både i GPU og i WOJAG – blandt andet fordi kvinderne afkrævede løfter fra de mænd, der i august kandiderede til præsidentposten i GPU.

Hvad de helt præcist har brug for, og hvordan vi kan skrue sådan en kapacitetsopbygning sammen, det vil vi gerne komme nærmere ved at sende en kollega til Gambia – og vi håber at CISU vil støtte sådan et projektforberedende arbejde.

Et nyt projekt med MAJaC er på vej

GAMES søger nu CISU (Civilsamfund i Udvikling) om en halv million kroner til et nyt projekt sammen med Media Academy for Journalism and Communication (MAJAC).

Read More

Det diskrete fyrtårn for alverdens iværksættere

Mogens Thomsen, der i 2016-17 var en ihærdig og kyndig projektleder for GAMES, er død. Mogens var også blandt pionererne for fairtrade i Danmark og hjalp – fra sin base i Aarhus – iværksættere over hele jordkloden.

Read More

Partnerne lærer at administrere og dokumentere

GAMES’ projektleder Torben Frederiksen er netop vendt hjem fra en tur til Gambia. Formålet med turen var at hjælpe GAMES samarbejdspartnere GPU og MAJaC med at dokumentere alt det, man nu skal, når man har vokseværk med mange projekter, budgetter og rapporter, der skal skrives.

Read More

The 3 Years Jotna-demonstrationer blev voldsomme

Det var rigtigt af GPU at prioritere sikkerhedskurser før demonstrationerne i december og januar. For det gik som spået, der var flere protester, og de udviklede sig. Heldigvis uden at journalister led alvorlige skader.

Read More

GAMES i gambisk TV

I sidste nyhedsbrev fortalte jeg om sikkerhedskurser for journalister i Gambia, en training of trainers inden for det, der kaldes Safety Training for Journalists. Både radio, tv og aviser dækkede begivenheden – og nu har vi fået en nyhedsudsendelse fra den private, kommercielle station QTV.

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *