Coronaramt – men ikke slået ud

Games og – især – vore partnere i Gambia er hårdt ramt af coronaen, men langt fra slået ud. Tværtimod har coronaen sat ekstra skub i nye tiltag. Det var budskabet til de fremmødte på Games’ generalforsamling i juni.

Af Jesper Heldgaard

Det er ingen overdrivelse at sige, at årets generalforsamling i Games blev holdt i coronaens skygge. Ét er, at flere planlagte besøg i Gambia er aflyst og udsat på ubestemt tid. Og at vi måtte skubbe generalforsamlingen helt til den 17. juni og til det sidste var usikre på, om vi overhovedet kunne samles. Det kunne vi, og en halv snes stykker mødte op i ’klublokalerne’ hos formand Lars, mens et par stykker var med over Zoom. 

Men noget andet og langt værre er, hvordan coronakrisen rammer Gambia, der nu må kigge langt efter de turister, der normalt er en af landets største indtægtskilder og giver arbejde til tusindvis af gambiere. Samtidig har coronakrisen ramt mange af de gambiere, der arbejder i udlandet og sender penge hjem. Det har ført til, at en anden af landets vigtigste indtægtskilde, remitter, også svigter.

Også Games-partnerne i Gambia er hårdt ramt. Værst ser det ud for MAJaC, Media Academy for Journalism and Communication, som i perioder har måttet suspendere al undervisning, og som heller ikke kunne komme i gang med det projekt, CISU i foråret bevilgede penge til.

Crashtest for virtuel undervisning

Det var det triste bagtæppe for generalforsamlingen, hvor der dog også var gode ting at fortælle om. For trods de barske vilkår handlede MAJaC resolut og gik i gang med at udvikle virtuel undervisning og – med støtte fra Games – at udvikle et pilotprojekt i stedet for det planlagte projekt, der måtte sættes på pause. Det nye projekt gik ud på at understøtte medierne og CSO’ernes rolle i forbindelse med en pandemi. Det gik godt og var med til at positionere MAJaC som en central spiller i Gambia.

Og for virtuelt partnerskab

Coronaen har også betydet en crashtest for partnerskab på distancen. Det er blevet til mange video- og telefonmøder med partnerne i Gambia, for at holde kontakten og sikre udveksling af information. Det fungerer, og det SKAL fungere, men det kan ikke helt erstatte den personlige kontakt, ligesom det betyder, at en ny Games-satsning, en studietur for danske journaliststuderende til Gambia, også er sat på foreløbig pause.

Udskiftning i bestyrelsen

Generalforsamlingen betød et farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer, Poul Tang og Torben Due, der begge ønskede at trække sig og fik stor tak for deres indsats. Det er heldigvis lykkedes at tiltrække rigtigt gode nye folk, nemlig Josefine Gulbæk Olsen, der siden december 2019 været tilknyttet GAMES som studentermedhjælper og er ved at færdiggøre sin kandidat på Journalisthøjskolen i Aarhus.  

Og Marianne Frederiksen med en baggrund inden for journalistik, antropologi og afrikastudier. Hun har arbejdet med international udvikling, ledelse og organisationsudvikling i mange afrikanske lande og i Danmark og er i dag leder af Kvindehuset i Aarhus, et aktivitetshus for etniske minoritetskvinder. 

Begge blev valgt, Josefine for 2, Marianne for 1 år. Og så blev der valgt hele 3 suppleanter: Nyvalg til Christel Ebsen, genvalg til Per Roholt og Troels Nørlem.

HEAT-kursus i Gambia lykkedes

I juli afholdt Lars et sikkerhedskursus for journalister i Gambia. I juli var jeg i Gambia for at lave et såkaldt HEAT-kursus for journalister. Altså et kursus i Hostile eller Hazardous Environment Awareness Training. Et af de der kurser, hvor deltagerne bliver beskudt, angrebet, bortført, afhørt, taget til fange og forulykker på andre måder.

Read More

Psykologi motiverer frivillige

Lars har været på højskole med CISU. Her lærte han psykologiske redskaber til at skabe motivation og engagement hos frivillige. Læs om hans spændende erfaringer her!

Read More

På højskole med CISU

CISU inviterede sine medlemmer på højskoleweekend på Askov Højskole. Læs her, hvad Lars tog med sig af erfaringer om civilsamfundet, kolonialismen og “The White Gaze Problem”

Read More

Studieturen til Gambia er udsat

Den planlagte studietur til Gambia i december er desværre udsat på ubestemt tid, da Spies har aflyst alle afgange til Gambia frem til oktober 2023.  Vi vender snarest tilbage med en ny plan! Alle tilmeldte er kontaktet.

Read More

En ny bog fra Gambia på dansk? Ja, minsandten. Værd at læse? Absolut!

Det er langt fra hverdagskost, at der kommer en ny, dansk bog, hvor fortællingen udspiller sig i Gambia. Og når bogen, ”Lille Afrika”, så ovenikøbet er spændende læsning, så er det bare med at få fat i et eksemplar.  

Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *